12. januar 2010

Anmeldelse af en MEGET spændende bog



Darkside af Tom Becker

En fantastisk spændende og handlingsfyldt bog – den første i en serie, hvor der foreløbig er 4 på engelsk.
Den unge teenager Jonathan er vant til at klare sig selv, for hans far er sindslidende og meget ofte enten indlagt eller ude af stand til at tage sig af ham. Jonathan har tit undret sig over grunden hertil og har fundet frem til, at det har noget med ”Darkside” at gøre. Men hvad eller hvor er ”Darkside”? Da Jonathan endelig finder svaret på dette, sker der virkelig ting og sager med og omkring ham. Han jages, forfølges, trues og udsættes for utroligt pres, men han klarer sig med hjælp fra 2 – skal vi kalde det venner – fra Darkside og det lykkes ham oven i købet at redde sin far fra at blive myrdet.
Jeg kan næste ikke vente til fortsættelsen kommer, så spændende synes jeg bogen er.

Fra ca. 12 år

11. januar 2010

Anmelderklubberne

Lige en reminder om de 2 anmelderklubber for børn der er på hovedbiblioteket i Esbjerg.

Drengeklubben mødes den første mandag i hver måned kl. 14.45 (dette bliver vist lavet om til 14.30) og pigeklubben holder møde den anden mandag i hver måned kl. 15.00.

Vi hygger os rigtig meget og snakker om bøger, film spil musik osv. og vi anbefaler hinanden at læse, se, spille eller høre forskellige ting. Derudover snakker vi selvfølgeligt om alt muligt og vi får cola og chips. En gang når børnebibliotekets wii bliver lavet, skal begge klubber bruge en mødedag på at spille - det glæder vi os til.

Lige nu er der 9 medlemmer i drengeklubben og 3 medlemmer i pigeklubben - og der er plads til flere.

Hvis man er interesseret, ja så møder man bare op på det pågældende tidspunkt og så bliver man medlem. der er ingen mødepligt eller bindingsperiode eller noget som helst. Det er helt frivilligt og kun med det formål at hygge os og dele erfaringer om forskellige emner, bøger, spil, film osv.

Fra biblioteket er det mig - Lene Jensen - der står for klubberne og jeg synes det er rigtig godt, så kom bare og vær med.

Lene, Børnebiblioteket

4. januar 2010

2010

2010

Jeg synes det ser lidt science fiction agtigt ud, men nu er det igang

  • Det håber jeg også du er! Igang med 2010.

Tjek lige vores Bibliotekskalender og se alt det du kan glæde dig til på bibliotekerne i foråret:

FILM, TRYLLERI, TEATER, SPILTURNERING, DANS, BØRNETEATERFESTIVAL

29. december 2009

GODT NYTÅR!

Hej allesammen i hele Esbjerg Kommune.
Jeg har et stort ønske:
At I alle sammen kommer godt ind i 2010
for der sker meget spændende for børn i det år
om du bor i Ribe, Bramming, Esbjerg
eller et andet godt sted i denne kommune.

For at du også skal komme sikkert ind i 2010 skal du lige bruge et par minutter på linket her:


RIGTIG GODT NYTÅR!


23. december 2009

GLÆDELIG JUL

Børnebibliotekernes Julemand ønsker Jer alle en rigtig GLÆDELIG JUL !

17. december 2009

Lidt vinterstemning

Jeg sidder i Kolding og her er sneen væltet ned i mange timer. Faktisk har politiet frarådet al unødvendig kørsel tidligere i dag og det tog jeg alvorligt. Jeg ville ikke være kommet særlig langt i dette vejr, men flot ser det ud, når man kigger ud. Du får lige lidt stemningsbilleder af sneen.








Sne, sne, sne




Er det ikke smukt og dejligt med sne!

Måske siger de voksne noget andet,
men børn ved godt hvad det kan bruges til.

Billedet her er faktisk en snekrystal
-lige til at hænge op juletræet!
Nyd sneen så længe det varer.
Snehilsen fra Peter i Ribe