29. september 2009

Den hemmelige loge


Den hemmelige loge er en bogklub for de 9-14-årige fantasylæsere. Logens formål er at kæmpe for fantasygenrens bevarelse. Logen er hemmelig, og man kan kun komme ind på logens hjemmeside hvis man kan besvare et spørgsmål om fantasy rigtigt. Inde på hjemmesiden kan logemedlemmerne anmelde bøger, film spil og andet for hinanden. De kan også deltage i konkurrencer, chatte med logemesteren, andre medlemmer og forfattere. Den hemmelige loge arrangerer også logemøder for medlemmerne, men møderne er hemmelige og kun for logemedlemmer. Gå ind på hjemmesiden, og se om du kan svare rigtigt på spørgsmålet og komme med i logen. http://www.denhemmeligeloge.dk/index_.php

23. september 2009

Flytte uorden på børnebiblioteket

Ja, det er ikke helt nemt at finde noget på børnebiblioteket i disse dage. Vi flytter rundt, fordi vi har fået mere plads, så mange ting er ikke, hvor de plejer at være og desværre er mange ting på midlertidige pladser.

Heldigvis er vi flere i udlånet på grund af flytningen, end vi plejer at være, så vi er mange til at hjælpe med at finde det, I leder efter. Derfor skal I jo bare komme herind alligevel - man kan faktisk også allerede se, hvor flot rummet eller rummene bliver. Det er virkelig dejligt med det ekstra plads.

Ellers vil jeg synes, at vejret er rigtig biblioteksvejr - rimeligt at komme herind, men ikke så varmt og solrigt, at man føler, man er nødt til at være udenfor. Så kom bare.

Flyttehilsner fra børnebiblioteket

21. september 2009

God mandag morgen




Ja - der var gang i den i går. Jeg var desværre ikke på arbejde, men jeg har lige set filmen i det foregående indlæg - det ser sjovt og vildt ud og jeg ville gerne have set det live.

Nu er en ny uge startet og selvom vi ikke er færdige med at flytte rundt her i børnebiblioteket, har vi i al fald fået et STORT og LÆKKERT legerum i forbindelse med det ny billedsbogsrum. Det er virkeligt stort og lyst og flot - så kom bare og leg.

Vi ved ikke helt hvornår flytningen er færdig, men Storm P billederne er hængt op i det nye formidlingsrum og Fantasy bøgerne har fået mere plads i det nye fantasyrum. Så der er masser af nyt under solen og alle er velkomne. Vi skal nok vise vej.

20. september 2009

Jubilæum på Hovedbiblioteket

Så har der været ræs på hovedbiblioteket. Flere har været for at køre på mooncar. Peter har filmet turen. Det kan blive lidt vildt.

17. september 2009

Børnesiden på www.esbjergbibliotek.dk fortsat




Vi blev færdige med forsiden (næsten) forleden dag. På bjælken "Selvbetjening" er der følgende links: "LæsSeLyt", "Gode links", "Det sker", "Nye indkøb", "Børnebiblioteket" "For de mindste" og "Temaer".


Linket "LæsSeLyt" er anmeldelser til bøger, film og lydbøger.


Linket "Gode links" er en side med links som er gode til børn. F.eks. "Spørg Olivia", "Jyttes hytte" og "Gamers globe". Har du forslag med gode børnelinks til denne side, må du meget gerne sende linket til os. Vores mail adresse finder du på vores forside.


Linket "Det sker" er vores arrangemter - hvad sker der af teater og aktiviter for børn på Esbjergs børnebiblioteket. Esbjerg Kommunes Biblioteker udgiver også en begivenhedskalender, som du kan få gratis på alle folkebiblioteker i kommunen.


Linket "Nye indkøb" viser hen til siden hvor du kan se hvad vi har købt af nye romaner, fagbøger, billedbøger, ungdomsbøger, Playstationspil, lydbøger, pc spil, musik cd'er, Wii og Xbox og dvd'er.


Linket "Børnebiblioteket" finder du Bogbussens køreplan. Du finder mail-adresser til børnebibliotekarerne på de forskellige biblioteket.


Så må vi heller ikke glemme "De mindste". Denne side har nogle få links til spille sider, som er rigtig gode for de mindste.


En rigtig informationsside er siden "Temaer". Hver månded vælger vi et emne ud, som vi skriver om og finder links til. Vi prøver at få temaerne til at være så aktuelle som muligt. Så i denne måned er temaet f.eks. Ramadan.


Håber denne gennemgang gi'r dig lyst til at prøve vores hjemmeside.

Børnesiden på www.esbjergbibliotek.dk


Idag har jeg lyst til at fortælle lidt om Børnebibliotekets hjemmeside. Jeg tror ikke at der er ret mange børn, som ved, hvad de kan finde ud af på vores hjemmesiden. Vores adresse er: http://www.esbjergbibliotek.dk/
Det er forsiden til Esbjerg Kommunes Biblioteker (som vi så smukt hedder). For at komme til Børnesiden kan du klikke på Bookit (oppe i højre hjørne) eller klikke på linket Børnesiden (under Bookit i højre hjørne). Nu er du på børnebibliotekernes side. Det er en side som alle Esbjergs børnebiblioteker bruger.
Forsiden har vores mailadresse, så du kan skrive til os. Vi forsøger at svare samme dag, som du sender mail.
Her er også månedes tema. Her i semptember har det være Josefine Ottesen. Lige nu er det Ramadan - muslimernes fastemåned.
Vi har jo bøger vi gerne vil låne ud. En måde at "sælge" bøger på er at lave anmeldelser, så selvfølgelige har laver vi anmeldelser.
Vi bruger også vores forside til at reklamere for aktiviteter, som vi gerne vil gøre særlig opmærksom på. F.eks vores nye anmelderklubber.
Vores sidste link på denne side skifter hver gang man logger sig ind. Her kan man se smagsprøver på de arrangementer børnebibliotekerne har. Hvis man vil se alle arrangementer skal man klikke på linket "Det sker" oppe i bjælken.
Imorgen fortæller jeg om resten af vores hjemmeside.

15. september 2009

Sensommer



Så synger sommeren på sidste vers. Jeg burde nok, som ansvarlig børnebibliotekar, anbefale en rigtig god bog. Men lige nu er vejret bare så fantastisk at det gælder om at udnytte hver solstråle - efteråret er lige om hjørnet. Jeg var en tur i Skive og Randers igår for at se på bogbusser. Vi skal jo snart have en ny bogbus. De var rigtig flotte. Vi snakkede også om at vores gamle bus skal shines op. Ellers ville den nok komme til at ligne den fattige slægtning, ved siden af den nye flotte bus.
Idag skal jeg ud og køre vores egen bogbus (det er ikke mig som kører bogbussen, det er vores flinke pedeller. Idag er det Bent som kører). Det bliver en dejlig tur, solen skinner og vi skal ud på landet.

11. september 2009

Ombygning

Der gang i ombygningen i Børnebiblioteket i Nørregade. Vi får mange flere kvadratmeter at boltre os på. Og vi glæder os rigtig meget til at kunne præsentere et helt nyt børnebibliotek i efteråret.

Vores nye Fantasy/Manga/Tegneserierum er blevet indrettet. Vi mangler at få præsenteret tegneserierne bedre, men det regner vi med at bruge efteråret til.





























Området hvor alle billedbøgerne står, bliver lavet helt om. Der skal der nu stå gode romaner. Det sker i løbet af næste uge.















Vi får helt nyt billedbogsrum. Og helt nyt legerum. Begge rum kommer til at ligge ud mod Nørregade.
























































Børnebiblioteket skal have sat tre store Storm P billeder op. De får deres helt eget rum at være i.




























Væggen, mellem børnebiblioteket og de gamle mødelokaler ud til Nørregade, tages ned.
































Josefine i Ribe

Josefine Ottesen i salen på Museet Ribes Vikinger
65 ivrige fans - børn, unge og voksne var mødt op til en spændende eftermiddag med Josefine Ottesen. Og som de kunne spørge!
Som hun sagde -"I kan sørge om alt - I står jo overfor den største specialist i Josefine Ottesens forfatterskab!"

Alle ville ha autograf af forfatteren - og det fik de



Josefine Ottesen - i Bramming



Så har hun været her og da jeg nu var her, så kan jeg helt ærligt sige, at DET VAR GODT!!! Du skulle have været her, for du er gået glip af en hel masse spændende historier og chancen for at spørge DIT store idol, om lige det DU kunne tænke dig. Ærgerligt, ærgerligt!

Jeg tror der var omkring 25-28 der mødte op og det var fint, men kunne godt have ønsket mig at der var kommet endnu flere.

Josefine Ottesen fortalte om de bøger som publikum spurgte om og spørgelysten var stor, så det blev til rigtig mange af JO´s fantasy bøger.

Bagefter kunne alle få et postkort med en af hendes gode bøger og en autograf - det var rigtig NICE!

9. september 2009

Kender du historien om "Tyvenes herre" skrevet af Cornelia Funke? Du kan også låne filmen på biblioteket.

Men på Ribe Bibliotek viser vi filmen på stort lærred og med stor lyd i vores Familie Filmklub:


Mandag 21. september kl. 18.30 viser vi filmen for dig over 7 år og dine voksne.

Det er altså rigtig hyggeligt at sidde sammen og se en god film og vi har både sofarækker, bløde puder og stole. Og det hele er gratis - du skal bare lige hente en billet i ugen inden.

Klik lige på billedet og se en trailer - på gensyn i Ribe


8. september 2009



Nu kommer hun - JOSEFINE OTTESEN - forfatteren som fylder vores reoler med fantastiske historier. Forfatteren som alle kan læse og ikke kan holde op med at læse.


Kom og mød hende i Esbjerg onsdag kl. 19

Ribe torsdag kl. 15

og Bramming torsdag kl. 19

Kom og få en autograf i en af dine bøger.......

Kom og spørg hende om hvad den næste bog handler om....

Læs mere her om Josefine Ottesen og arrangementerne:
http://www.esbbib.dk/boernebiblioteket/temaer/josefine_ottesen












7. september 2009

25 år med Ribe Bibliotek

Ribe Bibliotek har ligget på Giørtz Plads i 25 år - og der bliver det nok i mange år endnu. Så ved du altid hvor du skal gå hen!

Vi fejrede det i fredags med fest for små og store

Først holdt Findus og Peddersen jubifødselsdag med sang og dans og pandekagekage til alle.

Det er så heldigt at Findus og Peddersen også arbejder på biblioteket!







Senere var der gang i musikken igen med tre herlige fyre på keyboard, bas og trommer: Madsen, Melbye og Mikkelsen. Hold op hvor kunne de spille !