22. december 2010

Det er hvidt der ude og lige om lidt er det JUUUUUL!!






Hej Alle læsere. Så er det min sidste dag før Jul. Glæder mig helt vildt til Julen i år.

Synes det er så hyggeligt her på Biblioteket med advendts lys, Julemanden på besøg og det pyntede juletræ. Og, så er det jo så hvidt uden for. Og KOLDT!! :)

Har lige taget et par øjebliks billeder af denne festlige tid.

GLÆDELIG JUL ALLE!!

Ses i det nye år :)

15. december 2010

Dejlig vintervejr

Jeg synes det er så dejligt med solskin og klar frost. Så mangler vi bare lige lidt sne, så ville det da være perfekt.

Jeg håber det kommer inden jul.

Husker I nu alle at gå ind på Pallesgavebod.dk og deltage i quizzen på siden "bøger". Hver dag indtil jul kan man vinde mindst 1 bog. Man kan endda se, hvilken bog det drejer sig om. Se bare at komme igang.

10. december 2010

Juletraditioner - julegaver



En tradition som alle elsker er julegaverne, men hvorfor giver vi hinanden julegaver?

Traditionen med julegaver i Danmark strækker sig tilbage til middelalderen, hvor man i hjemmet gav gaver til børnene i form af en lille pose med julebag. Hos de mere velhavende fik børnene måske også et æble. Senere begyndte man i de rige familier at give børnene legetøj. Gaverne var dog ikke pakket ind og blev uddelt fra en kurv. Det var først med juletræets indførelse i 1800tallet at traditionen med indpakkede gaver slog igennem. Denne trend kom fra tyskland, hvor håndværkere i løbet af det forgangne århundrede havde holdt juletræsfest og hængt små indpakkede gaver på træet, som børnene så fik lov til at tage efter festen. Det første juletræ kom til Danmark i 1808, hvor Grevinde Vilhelmine fra Skelskør tændt små stearinlys på et grantræ.

De fleste steder hvor man fejrer jul hører gaverne til julemorgen, altså den 25. At vi i Danmark, og i resten af Norden, får julegaver om aftenen den 24., er en tradition, der stammer tilbage fra den tid, hvor man endnu ikke havde ur. Ifølge islandsk tradition begyndte den nye dag, når mørket faldt på, altså var det allerede tid til at fejre Jesu fødsel, og ikke mindst pakke gaver op, den 24. når mørket faldt på.

8. december 2010

Juletraditioner



Julen har mange traditioner bl.a juletræet. I den førkristne tid, havde folk og folkestammer ofte hellige lunde og træer, hvor de ofrede til guderne. Disse træer var oftest eg og ask, som f.eks Yggdrasils ask fra den nordiske mytologi. De repræsenterede forbindelsesledet mellem den himmelske og den jordiske sfære. De samme forestillinger finder vi i det Gamle Testamente i de to helligtræer visdommens og livets træ.

I det 15. og 16. århundrede, begyndte det tyske håndværkerlaug at afholde en slags juletræsfest, hvor de stillede et grantræ op i deres lokaler og pyntede det. Børnene fik så lov til at tage de gaver som hang på grenene.

En anden historie fortæller, at Martin Luther skal have stillet et grantræ op i sit hjem og placeret stearinlys på grenene, som sindbillede af stjernerne der blinkede mellem grenene på skovens træer.

I 1605 skriver en ukendt forfatter fra det sydlige Tyskland, at juleaften rejser man grantræer i stuerne, hvor på man hænger roser, der er klippet af farvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker.

Skikken bredte sig langsomt, og fra 17. århundrede ved man, at folk i Strasbourg ofte brugte pyntede træer i forbindelse med julefestlighederne.

I Danmark kan det formodentlig første juletræ føres tilbage til 1808, hvor grevinde Wilhelmine fra Holsteinborg Gods ved Skælskør i juletiden tændte lys på et grantræ. I København blev det første træ tændt i 1811, hos Frederikke Louise og Martin Lehman i Ny Kongensgade. Martin Lehman stammede fra Holsten, og skal have taget skikken med sig til København.

På den tid begyndte skikken også at brede sig andre steder, udenfor Tysklands grænser. De første beretninger om juletræer i Norge stammer fra ca. 1820.

7. december 2010

Advendt - hvad er det for noget ?


Advendt er en juletradition - men hvor gammel er den tradition?

Advent betyder "Adventus Domini", dvs. "Herrens komme". Herren, der sigtes til er naturligvis Jesus

Adventstiden er det kirkelige nytår, og oprindeligt tænkt som en faste- og bodstid, hvor man forbereder sig til den åndelige "oplevelse" som forestår ved fejringen af Jesu fødsel. Advent har altid været en kirkelig begivenhed, der først i nyere tid har fået folkelige aspekter.

Violette adventskranse
Ligesom juletræet har adventskransen sine rødder i Tyskland, og kom til Danmark i tiden omkring Første Verdenskrig. Den fandtes først i Sønderjylland, og blev rigtig udbredt og populær i løbet af 30´erne og 40´erne. Oprindeligt er adventstiden tænkt som en faste- og bodstid fra kirkens side, og tanken var, at man her igennem skulle forberede sig åndeligt til Jesu fødselsdag. Da violet er den liturgiske bodsfarve i den katolske kirke, har violet været anvendt som farve til kransens pynt i katolske dele af fx Østrig og Tyskland.

3 bånd i kransen?
Et godt tegn på, at den havde vundet udbredelse er, at skikken da var så kendt, at den kunne komme på julemærkerne. Det første julemærke efter Anden Verdenskrig havde netop adventskransen som motiv. Efter besættelsen havde lysene en helt særlig betydning, - at man herhjemme gav den hvide lys og røde bånd - de nationale farver - har utvivlsomt også bidraget til dens succes. I øvrigt vises den første adventskrans på julemærket i 1946 ophængt i 3 bånd, og ikke i 4.

6. december 2010

Julequiz på Pallesgavebod


Elsker du quizzer så er her en dejlig julequiz, hvor alle kan være med.

Gevinsten for rigtigt svar er en ny bog - hver dag. Så tjen dig selv en ekstra julegave.


Julequizzen foregår på børnebibliotekernes hjmmeside Pallesgavebod:



1. december 2010

Findus' juletræ


Her ser du Findus' juletræ.

Ja Peddersen har selvfølgelig hjulpet så godt han kunne.

Læg lige mærke til den gamle gulerod forneden til venstre - det er da smukt ikke!!

30. november 2010

Dronningen i Ribe

Vores genbo RIBE KUNSTMUSEUM har netop haft besøg af selveste Dronning Margrethe.
Se godt efter på billedet (klik på det så blir det lidt større). Dronningen står i døråbningen med blå hat.
Det var i fredags, da museet åbnede igen efter at det er blevet repareret og malet i næsten et år. Hvis du ser godt efter, kan du også se majestætens bil "Krone 1". Billedet har jeg taget fra et vindue på biblioteket.

8. november 2010

Rune i Ribe




Rune T Kidde (udtales med bløde d'er!) fyrede en masse ækle historier af for et begejstret publikum på Ribe Bibliotek. Hold da op hvor kan han fortælle - og synge!

Der blev da også tid til at få autografer - og køen var lang.
Det blev en ret morsom november-mandag-eftermiddag.

4. november 2010

Rune T. Kidde



Mandag og tirsdag i næste uge kommer Rune T. Kidde på besøg i Vestjylland.

Mandag eftermiddag på Ribe Bibliotek, mandag aften på Hovedbiblioteket i Esbjerg og tirsdag eftermiddag kommer han til Bramming.

Vi fik udleveret alle billetterne meget hurtigt - så nu er vi mange der går og glæder os til et forhåbentligt meget sjovt foredrag - jeg gør ihvertfald!

29. oktober 2010

November


Så er oktober næsten forbi og november kommer.

November betyder 9 (for den niende måned) og var fra gammel dage kendt som slagtermåneden.

Her slagtede man alle de dyr, som man skulle spise resten af vinteren. Da man ikke havde frysere, tørrede og saltede man det meste af kødet. Kun når det var nyslagtet spiste man fersk kød - så November var en dejlig spisemåned.

26. oktober 2010

Børnenes Rekordbog 2011

Så kom Børnebiblioteket med i Børnenes Rekordbog for 2011 !!!!!!

Vi var nemlig så heldige at lægge hus til Danmarks længste børnekoncert den 31. maj i år.

45 elever fra Kulturskolens Musikafdelinger i Esbjerg og Bramming spillede i hele 3 timer og 30 min - der blev spillet på klaver, saxofon, el-guitar og el-bas, marimba, trommesæt og percussion og blokfløjte - og jeg husker stadig dagen som en rigtig festlig dag på børnebiblioteket..


Stort tillykke med jeres rekord!

25. oktober 2010

Allerhelgensaften eller Halloween


Så nærmer den 31 oktober sig - Allerhelgensaften som den tidligere hed i Danmark. Aftenen har dog ikke været fejret specielt meget i Danmark.


I 1990'erne vandt den amerikanske Halloween indpas i Danmark og skikken har hurtigt bredt sig. Især skikken med de udskårne græskar har bredt sig i Danmark. Men også halloween fester og fødselsdage er blevet almindelige.

22. oktober 2010

Harry Potter og Dødsregalierne - del 1

Den 18. november er der premiere på Harry Potter og Dødsregalierne - del 1 i de danske biografer. Læs afslutningen på Harry Potter-serien, og vær parat til filmen. Du kan allerede nu se en trailer til filmen her.
Læs mere om filmen her.

19. oktober 2010

Arrangementer i efterårsferien


Børnebibliotekerne i Esbjerg Kommune har som altid en masse sjove arrangementer i efterårsferien. Du kan blandt andet male flotte glas, se fantastiske tryllerier, komme til piratfest, se teater og meget mere. Se alle vores børnearrangementer her.

Du kan selvfølgelig også låne bøger, spil, film og musik, spille computerspil, læse bøger og tegneserier, og alt det andet du normalt kan gøre på biblioteket.

Vi ses på biblioteket i efterårsferien.

18. oktober 2010

Ny Skyggens lærling på vej!

1. november udkommer 10. bind i fantasyserien Skyggens lærling. Bogen hedder Kejseren af Nihon-Ja, og forlaget skriver om den:

"Horace er meldt savnet. Der er gået tre måneder siden han blev sendt ud på en militær mission til kejseren af Nihon-Ja's hof, og han er endnu ikke vendt tilbage. Evanlyn er urolig, og i selskab med Will og Alyss begiver hun sig af sted for at finde ud af, hvad der er sket med deres gamle kammerat."

John Flanagan, forfatteren til Skyggens lærling, besøger Danmark i efterårsferien. Se programmet her og mød forfatteren.


15. oktober 2010

KULTURNATTEN


SÅ er dagen kommet - eller rettere natten.


Kulturnatten er over os - kom og vær med. Vi starter kl. 17.00 med fernisering af billeder malet af elever på billedkunstlinien og vi serverer vin, saftevand og chips til de fremmødte.


Senere kan du komme i kælderen med SKARNTYDEN og du kan få læst højt, gætte lyde, prøve vores legeteksbane og meget, meget mere.


Det er en hyggelig og anderledes aften på biblioteket og det bliver rigtig godt.

13. oktober 2010

KULTURNATTEN


På fredag, hvor det er KULTURNAT, har biblioteket åbent hele aftenen. Udover højtlæsning, Gæt en lyd, Ture til en mørklagt kælder og andre sjove og spændende ting, vil vi stå klar til at hjælpe med at få oprettet en profil på PALLESGAVEBOD.

PALLESGAVEBOD bliver rigtig sjov, når man har en profil. Så kan man kommentere anmeldelser og meget andet og man kan svare på quizzer og måske være heldig og vinde en af de flotte præmier. Du kan også bestille bøger, film spil m.m. som så kan hentes her på biblioteket, når det er din tur.

Det eneste du skal have med er dit lånerkort til biblioteket. Hvis du ikke har et lånerkort, skal du have dit gule sundhedskort med og så skal en af dine forældre udfylde en indmeldelsesblanket - så kan vi lave et lånerkort til dig og med det samme hjælpe dig med at lave en profil på PALLESGAVEBOD.

Så husk endelig at komme forbi på fredag - selvom vi selvfølgelig også gerne hjælper dig alle de andre dage.

11. oktober 2010

Anmelderklub for piger

Idag er der anmelderklub for piger på hovedbiblioteket. Det bliver godt. Vi har det altid rigtig hyggeligt og vi snakker om bøger, film, spil og alt mulig andet. Der kommer måske en ny pige idag - dejligt dejligt.

Ellers er det jo den sidste uge unden efterårsferien og ikke mindst KULTURNATTEN, som er på fredag den 15. oktober. Der er åbent på biblioteket helt til kl. 23.00 og der sker en hel masse.

Vi starter med fernisering af billedkunst skolens elevers værker, som efterfølgende udstilles på biblioteket og så går det ellers slag i slag hele aftenen med bl.a. højtlæsning, uhyggelige ture i kælderen osv.

Så kom endelig herop fredag aften - det er på børnebiblioteket det sker.

4. oktober 2010

Valhalla tegneserien

Valhhalla tegneserien, som er udkommet med 15 bind siden 1977 er tegnet af Peter Madsen.
Lige nu kan du i Bramming og Ribe se originale flotte tegninger fra serien.
Altså de tegninger Peter Madsen selv har arbejdet med.
Senere kan du se udstillingen på andre biblioteker i Esbjerg.

I løbet af 2010 og 2011 udkommer alle bind i luksusudgave i 5 bind.

Se mere på Peter Madsens egen hjemmeside:

27. september 2010

Slim


Der er jo Naturvidenskabs festival i denne uge - så idag har vi lavet slim på Børnebiblioteket - det var sjovt... og lidt at et svineri!!


Du skal bruge kartoffelmel og vand - 5 dele kartoffelmel og 3 dele vand - og du rører det bare sammen med fingrene... det kan være der enten skal lidt mere kartoffelmel eller lidt mere vand i - det får en konsistens som slim.


Det der er sjovt er, at det bliver blødt, når du ikke rører ved det - og hårdt når du rører... God fornøjelse, og huske du selv skal rydde op efter dig...!

22. september 2010

Hvad laver en Bibliotekar egentlig?



Det kom jeg lige til at tænke på, fordi vi skal have en praktikant, der ikke kunne forstå hun skulle møde kl. 10.00 på en dag hvor vi først åbner kl. 13.00.

Så, hvad laver en bibliotekar egentlig? Jah, lige her og nu har hvertfald jeg nok at lave, hør engang:

Mandag:
Mødte jeg på biblioteket i Bramming og tog til Esbjerg for at være med til et materialevalgsmøde. Det er på disse møder vi bestemmer hvilke bøger, film og spil vi skal købe til Børnebiblioteket.

Da jeg var færig med dette møde, tog jeg til Biblioteket i Tjæreborg og kasserede billedbøger. Jo, en gang imellem er vi nødtil at smide bøger ud. Enten fordi de er for gamle eller fordi de er ødelagte og slidte.

Så havde jeg fri og tog hjem :)

Tirsdag:
Brugte jeg simpelthen hele dagen på at sætte fede Peter Madsen original tegneserie billeder i 22 skifterammer til en udstilling. Det tog fra jeg kom om morgenen til jeg gik ud og havde udlånsvagt kl.15.00. Egentlig startede udlånsvagten kl. 14, men jeg fik lov til at blive færdig først og det tog altså lige en time mere...

Så havde jeg udlånsvagt til kl. 18.

Onsdag - i dag:
Mødte jeg ikke på biblioteket, men i Børnehaven Kernehuset i Gørding hvor jeg skulle læse bøger for nogle af børnene i børnehaven. Det var første gang jeg var ude hos dem, så det var børn jeg ikke kendte. Men det gik rigtig godt og var hyggeligt. Næste onsdag tager jeg der ud igen og det kommer jeg til at gøre i ialt 10 uger.

Nu er jeg så på min plads på Biblioteket i Bramming og skriver dette indlæg.

I eftermiddag skal jeg have endnu en lukke vagt til kl. 18. I mellemtiden kan jeg sætte Peter Madsens billeder op så alle kan komme og se dem. De er virkelig helt fantastiske :)

Torsdag:
Torsdag plejer jeg at bruge hele formiddagen på at læse anmeldelser og se filmtrailere, så jeg kan finde ud af hvilke film og spil vi skal købe om mandagen. Og, så har jeg tidligt fri.

I morgen torsdag i denne uge, skal jeg et smut til Ilva i Kolding, for at købe lidt nyt inventar til børnebibliotekets Spil Zone. Det tager nok et par timer.

Senere, om aftenen efter kl. 18 hvor vi lukker, har jeg dessuden planlagt at holde et Årets Spil arrangement. Desværre ser det ikke ud til at det bliver til noget - der er nemlig ingen der har hentet billetter...

Fredag:
Har jeg ingen udlånsvagt, så der kan jeg rigtig komme igang med noget af alt det jeg har liggende på mit skrivebord. Og så tænker jeg på at holde tidligt fri.

Lørdag:
Heldigvis er det ikke mig der skal være her på lørdag, det er noget vi skiftes til.

Så, det var min uge just nu. Tror den ligner alle andres??! Og måske, bliver den kommende praktikant overrasket over at vi laver alt muligt andet end det DU kan se, når vi er inde i biblioteket og hjælper DIG med at finde en god bog, noget til din skole opgave eller bestiller det nyeste PS3 spil.??!

14. september 2010

Naturvidenskabsfestival


Fra den 27.september til den 1.oktober afholdes der naturvidenskabs festival rundt omkring i landet. Temaet er mennesker og maskiner.
I den forbindelse laver vi sjove videnskabelige forsøg og eksperimenter hver dag kl 14, på Hovedbiblioteket i Esbjerg.
Robotten på billedet hedder Kismet og den kan lære selv, ligesom et lille barn. Den kommer desværre ikke til Esbjerg!

3. september 2010


Mandag den 13. september får vi udstillingen "Med arme og ben" på Børnebiblioteket i Esbjerg...
Her kan du tage benene på nakken eller hoppe på tungen eller mange andre og sjove ting.
Udstillingen varer i 2 uger - så kom forbi og kig...

2. september 2010

Bogbustræf i Ribe



På lørdag er der bogbustræf i Ribe, de bliver alle parkeret på Parkering Nord, Ribe.
Der kommer flere end 20 bogbusser, så mød op og se hvor forskellige de kan være.
Lørdag mellem klokken 15 og 18 er der åbent i bogbusserne - så du kan komme ind og se hvordan de ser ud indeni...

30. august 2010

Årets læsekonkurrence.

På børnebiblioteket kårede vi følgende vindere af læsekonkurrencen : Vinderen blev, for de store børn, Emilie Christiansen - der havde læst 11.200 sider, mest fodbold og pigebøger.
Vinderen for de yngste blev Anders Holm Jensen, der havde læst 4000 sider.
Vinderen af højtlæsningskonkurrencen blev Jeppe Lund - der havde fået læst 425 sider op..

Hvor var det dejligt at se så mange børn her på biblioteket i lørdags - og se den spænding der var, når I skulle pakke gevinsterne op.

Det er super, så meget der er blevet læst i ferien - vi gentager succesen næste år.

28. august 2010

Vinderne af Læsekonkurrencen 2010

Så er det idag vinderne af Læsekonkurrencen 2010 bliver offentliggjort!

Kom ned på dit bibliotek, og hør om du har vundet en af de mange flotte præmier.

Vær med igen i konkurrencen næste år.

Vi glæder os til at se jer på biblioteket.

24. august 2010

Narnia: Morgenvandrerens rejse

Næste bind af C.S. Lewis´ Narnia-serie får premiere til december, men du kan allerede nu se en trailer for filmen her.

Lucy og Edmund vender tilbage til Narnia, hvor de må hjælpe Kong Caspian i hans eftersøgning af 7 forsvundne hertuger. Desværre er det lykkedes deres rædselsfulde fætter, Eustace, at komme med på rejsen...


Du kan læse mere om filmen og filmatiseringen af Narnia-serien på filmens officielle hjemmeside.

23. august 2010

Ny bog på vej fra Lene Kaaberbøl

Så er der nyt på vej fra Lene Kaaberbøl!

15. september udkommer 1. bind i hendes nyeste fantasyserie Vildheks. Bogen hedder Ildprøven, og handler om Clara, som er en helt almindelig, genert og lidt kedelig pige - tror hun da. Men da hun møder den sorte kat, begynder der at ske mærkelige ting omkring og med hende, og pludselig er hun ikke almindelig mere. Og at være ualmindelig kan være farligt...

Efter planen skulle de næste 2 bind udkomme i 2011, og der skulle være flere på vej.

Læs mere på forlagets hjemmeside.

18. august 2010

Zynga, Playfish og Facebook

Her sidder jeg og har endelig tid til at læse og indhente en hel del af alt det der ikke har været tid til, fordi jeg hele tiden er i udlånet. Det er SKØNT!!

Lige nu læser jeg i det ganske glimrende danske månedsmagasin Gameplay og finder en hel masse interessante ting.

Der står fx, at Zynga der er det firma der har lavet Facebook spillet Farmville, overvejer at lave deres eget Gamesite og helt trække sig ud af Facebook. En af grundende til dette, skulle være at Zynga betaler 30 procent i skat til Facebook, hver gang en spiller køber noget for rigtige penge til deres farm. Det er Zynga nu så sure over, at de truer med at trække Farmville ud af Facebook.
Det er noget af en trussel eftersom der er rigtig, rigtig mange Farmville spillere på Facebook. Jeg tænker Du kender spillet - derfor ikke nogen nærmere introduktion til det??! ;)

En anden ting der står er, at spilfirmaet Playfish, der blandt andet laver Facebook spillene Pet Society og My Impire, er blevet opkøbt af EA Games for intet mindre end 275 millioner dollar´s. Det var altså 275 MILLIONER DOLLAR!! Nøj hvor er det altså bare mange penge!

Gameplay er et rigtig godt månedsmagasin, synes jeg, men desværre er det ikke et vi har til udlån. Hvis vi havde, skulle det iøvrigt også være til udlån i voksenbiblioteket, for det er mest om spil for voksne... Men, hvis du og din voksen har lyst til at læse det, så kan Du jo bare besstille det hos Os, så skaffer vi det hjem til dig :)

Se mere om Gameplay her: http://www.facebook.com/pages/gameplay/167196664998?v=wall

Læsekonkurrence 2010


HUSK at LÆSEKONKURRENCEN og HØJTLÆSNINGSKONKURRENCEN slutter LØRDAG den 21 AUGUST, hvor I skal huske at aflevere jeres hæfte.

I kan altså godt nå i slutspurgten at læse et par bøger.

17. august 2010

Svalerne og Piraterne




I min barndom læste jeg 10 bøger af forfatteren Arthur Ransome, som handlede om en flok børn der sejlede i deres egen lille sejlbåd på en sø i England. Jeg læste bøgerne igen og igen.


I sommer her 45år senere var jeg på ferie i Lake District i England, og stor var min glæde, da jeg fandt ud af at søen, jeg boede ved, var hvor disse børn kaldet Svalerne og Piraterne (efter deres både Svalen og Amazonen) sejlede.


Jeg fandt også ud af at bøgerne var nyudgivet og at adskillige ikke var oversat. Jeg købte selvfølgelig alle bøgerne, og er nu ifærd med at genlæse min barndom.
Jeg kan kun anbefale en læsning af disse bøger, som Esbjerg Bibliotek har stående i deres magasin. For mere information om se http://en.wikipedia.org/wiki/Swallows_and_Amazons

16. august 2010

Palles Gavebod


Så er det dagen, hvor hjemmesiden Palles Gavebod åbner. Det er alle børnebibliotekers hjemmeside - fortrinsvis for børn fra 8-12 år.

Kom på børnebibliotekerne og få hjælp til at bruge siden.

Kl 15. 30 er det muligt at chatte med Rene Toft Simonsen (forfatteren til Karla-bøgerne)

13. august 2010

Husk nu stadig at komme og besøge os

Selvom alle børn er startet i skole igen, synes vi, det vil være hyggeligt, hvis I stadigvæk har tid til at komme på børnebiblioteket en gang i mellem. Både for at finde bøger til fritidslæsning, spil og film, men også for at finde bøger til skoleopgaver. Vi vil meget gerne hjælpe Jer.

Og lige en sidste reminder fra mig :

HUSK - læsekonkurrencen - aflevere hæftet senest 21. august og kom til præmieuddeling 28. august

HUSK - åbningsfest for pallesgavebod 16. august kl. 14.00

Begge dele på børnebiblioteket i Nørregade.

12. august 2010

Åbning af Pallesgavebod.dk




Børnebibliotekernes nationale hjemmeside - pallesgavebod - åbner "rigtigt" den 16. august.



I den anledning holder børnebiblioteket i Nørregade åbningsreception den 16. august kl. 14.00.


Der vil foregå diverse ting, være quizzer og præmier og mange andre ting. Man kan også chatte live med Rene Toft Simonsen - forfatterínde til Karla-bøgerne og berømt fotomodel. Kig forbi - det bliver hyggeligt.

















10. august 2010

Så er sommerferien snart forbi

Hej Alle

I morgen slutter skolernes sommerferie og hverdagen starter igen. Det er ok for de fleste børn, tror jeg. 6½ uges ferie er dejligt,men er det så ikke også godt nok at skulle igang igen?

Selv har jeg holdt næsten 4 ugers sommerferie og jeg synes, det er fint nok at komme i gang med at arbejde igen.

Jeg skal have fundet ud af, hvornår vi skal mødes i anmelderklubberne her til september, når de starter op igen. Jeg tror det bliver torsdage fra starten i al fald. Muligvis bliver drengenes dag rettet til mandag efter jul - nu ser vi.

2. august 2010

...og skolen venter lige om hjørnet


Ja, så er den dejlige sommeferie næsten overstået. Det er august måned og sommeren går på hæld. Vi krydser fingre for at vi får en rigtig dejlig sensommer her i august og september. Min sommer har i hvert fald været rigtig dejligt. Jeg lånte et sommerhus på Fanø - i Sønderho. Et rigtig dejligt sommerhus - stille og afsidesliggende, så der var masser af fred og ro. Lige til at stresse af i. Da min ferie startede i uge 26 kom sommeren. Så det var bare perfekt. Jeg er blevet rigtig brun i år af den dejlige danske sommer.
Og nu er høsten gået i gang, og skolen venter lige om hjørnet...

30. juli 2010

Krone1 i Ribe

Har du nogensinde været så tæt på Dronningens bil?
Det har jeg torsdag, hvor regenparret besøgte Ribe.
Her holder "Krone 1" uden for mit hus i Sviegade.
Dronningen har ikke spist frokost hos mig, men i nabohuset, som hører til Ribe Katedralskole.

28. juli 2010

Kongeskib og Kronebil

Når nu Dronningen og Prinsen kommer besøg i Ribe, ville det jo være flot, hvis de kom sejlende ind til Ribe Havn i Kongeskibet!




Men det går ikke -
kun små fladbundede skibe kan gå ind til Ribe.


Derimod kommer de kongelige til Ribe i morgen torsdag i bil - og det er sikkert "Store Krone"

Hvis du vil læse lidt om deres biler,
så klik her: http://www.kongehuset.dk/publish.php?id=3153

26. juli 2010

Kom og hils på Dronningen og Prins Henrik i Ribe

På torsdag 29. juli
kommer Dronning Margrethe II og Prins Henrik
på besøg i Ribe. Du kan møde dem når de ankommer til Sct. Catharinæ Plads midt i Ribe kl. 10.
Senere går regentparret rundt til flere steder i byen - og her kan du også være heldig at se dem. Lav en tur ud af det og kom på besøg i Ribe.
Ribe Bibliotek er åbent som altid 10-17.
De kongelige kommer ikke på besøg på biblioteket - men du er meget velkommen!

15. juli 2010

Sommer Underholdning! Det sker på Bramming Bibliotek






Så er det allerede begyndt at vælte ind med masser og masser af børn og det er skønt! De kommer for at se trylle show a la Harry Potter.

Nu er showet begyndet og der bliver grinet, råbt og klappet i et væk. Det er både lyder og ser sjovt ud.

Det er det første af i alt fire sommer underholdnings arrangementer i løbet af denne sommer.

Alle arrangementer bliver holdt på torsdage og de næste 3 er følgende:

Lars Jønner Alving. Ham har vi haft før, så for Jer der kan huske Jønner og for alle Jer der ikke har hørt ham endnu, så er det bare med at møde op på Bramming Bibliotek kl. 10.30 torsdag d. 22/7. For da spiller Jønner munter musik for alle danseglade børn og deres voksne.

Charlie og Binalto fra Cirkus 3 kommer og laver en hel masse sjove klovnerier og det bliver med grine garanti! Det sker torsdag d. 29/7 kl. 10.30.

Rytme Rita Solo er vild med rytmer og musik og danser og synger så snart hun får en Rytmekiks! Det får hun torsdag d. 5/8 kl. 10.30.

Alle arrangementerne er gratis, så det er bare med at møde op!

14. juli 2010

Star Wars Expanded Universe


Er I fans af Star Wars? Men kender I kun filmene og spillene? For Star Wars er også meget mere end det. Star Wars universet strækker sig over en hel galakse og flere tusinde år. Det inkluderer utallige planeter, racer, figurer og historier.

Naturligvis handler disse historier primært om den episke kamp mellem den lyse og den mørke side af "the force", mellem jedierne og sith-ordenen. Men der er også mere uddybende historier, om de figurer vi kender i forvejen.

Dette univers er blevet udforsket i adskillige bog - og tegneserier. Som alle skal godkendes af George Lucas himself, så man har en officiel kanon.
I kan låne flere af disse bogserier hos os. I kan både se og reservere dem her

Hvis I vil have et mere dækkende overblik over the Expanded Universe, så gå ind på Star Wars egen wikipedia, wookiepedia(!): http://starwars.wikia.com/wiki/Main_Page
Her kan I blandt andet læse om, hvor mange tæer Master Yoda har og hvad der egentlig blev af Jar Jar Binks!



13. juli 2010

Troldspejlet og Trold-o-pedia



Er I fans af Troldspejlet? Og savner I det her i sommerferien, ligesom jeg gør? Så gå ind på deres hjemmeside her: http://www.dr.dk/dr1/troldspejlet

Her kan I bl.a. se klip fra anmeldelser og indslag.

Eller endnu bedre. Gå ind på troldspejlets "wikipedia" side - Trold-o-pedia. Her kan I, ligesom i wikipedia, selv skrive om jeres favorit spil, film, bøger og tegneserier.


Og hvis I ikke kender Troldspejlet, så kan jeg kun anbefale jer at se det. Her kan I se alt fra fantasiens verden. Det starter igen lørdag d. 28. august.

12. juli 2010

Playstation 3 ( og Wii)


Hvis I går og keder jer i sommerferien, så kom ned på Hovedbiblioteket.
Vi har lige fået en spritny Playstation 3. Den står i vores hyggelige nyindrettede spillehjørne i Fantasyrummet.
Og vi har, som altid, en Wii. Bare kom og spørg, vi har en masse spil.