29. oktober 2010

November


Så er oktober næsten forbi og november kommer.

November betyder 9 (for den niende måned) og var fra gammel dage kendt som slagtermåneden.

Her slagtede man alle de dyr, som man skulle spise resten af vinteren. Da man ikke havde frysere, tørrede og saltede man det meste af kødet. Kun når det var nyslagtet spiste man fersk kød - så November var en dejlig spisemåned.

26. oktober 2010

Børnenes Rekordbog 2011

Så kom Børnebiblioteket med i Børnenes Rekordbog for 2011 !!!!!!

Vi var nemlig så heldige at lægge hus til Danmarks længste børnekoncert den 31. maj i år.

45 elever fra Kulturskolens Musikafdelinger i Esbjerg og Bramming spillede i hele 3 timer og 30 min - der blev spillet på klaver, saxofon, el-guitar og el-bas, marimba, trommesæt og percussion og blokfløjte - og jeg husker stadig dagen som en rigtig festlig dag på børnebiblioteket..


Stort tillykke med jeres rekord!

25. oktober 2010

Allerhelgensaften eller Halloween


Så nærmer den 31 oktober sig - Allerhelgensaften som den tidligere hed i Danmark. Aftenen har dog ikke været fejret specielt meget i Danmark.


I 1990'erne vandt den amerikanske Halloween indpas i Danmark og skikken har hurtigt bredt sig. Især skikken med de udskårne græskar har bredt sig i Danmark. Men også halloween fester og fødselsdage er blevet almindelige.

22. oktober 2010

Harry Potter og Dødsregalierne - del 1

Den 18. november er der premiere på Harry Potter og Dødsregalierne - del 1 i de danske biografer. Læs afslutningen på Harry Potter-serien, og vær parat til filmen. Du kan allerede nu se en trailer til filmen her.
Læs mere om filmen her.

19. oktober 2010

Arrangementer i efterårsferien


Børnebibliotekerne i Esbjerg Kommune har som altid en masse sjove arrangementer i efterårsferien. Du kan blandt andet male flotte glas, se fantastiske tryllerier, komme til piratfest, se teater og meget mere. Se alle vores børnearrangementer her.

Du kan selvfølgelig også låne bøger, spil, film og musik, spille computerspil, læse bøger og tegneserier, og alt det andet du normalt kan gøre på biblioteket.

Vi ses på biblioteket i efterårsferien.

18. oktober 2010

Ny Skyggens lærling på vej!

1. november udkommer 10. bind i fantasyserien Skyggens lærling. Bogen hedder Kejseren af Nihon-Ja, og forlaget skriver om den:

"Horace er meldt savnet. Der er gået tre måneder siden han blev sendt ud på en militær mission til kejseren af Nihon-Ja's hof, og han er endnu ikke vendt tilbage. Evanlyn er urolig, og i selskab med Will og Alyss begiver hun sig af sted for at finde ud af, hvad der er sket med deres gamle kammerat."

John Flanagan, forfatteren til Skyggens lærling, besøger Danmark i efterårsferien. Se programmet her og mød forfatteren.


15. oktober 2010

KULTURNATTEN


SÅ er dagen kommet - eller rettere natten.


Kulturnatten er over os - kom og vær med. Vi starter kl. 17.00 med fernisering af billeder malet af elever på billedkunstlinien og vi serverer vin, saftevand og chips til de fremmødte.


Senere kan du komme i kælderen med SKARNTYDEN og du kan få læst højt, gætte lyde, prøve vores legeteksbane og meget, meget mere.


Det er en hyggelig og anderledes aften på biblioteket og det bliver rigtig godt.

13. oktober 2010

KULTURNATTEN


På fredag, hvor det er KULTURNAT, har biblioteket åbent hele aftenen. Udover højtlæsning, Gæt en lyd, Ture til en mørklagt kælder og andre sjove og spændende ting, vil vi stå klar til at hjælpe med at få oprettet en profil på PALLESGAVEBOD.

PALLESGAVEBOD bliver rigtig sjov, når man har en profil. Så kan man kommentere anmeldelser og meget andet og man kan svare på quizzer og måske være heldig og vinde en af de flotte præmier. Du kan også bestille bøger, film spil m.m. som så kan hentes her på biblioteket, når det er din tur.

Det eneste du skal have med er dit lånerkort til biblioteket. Hvis du ikke har et lånerkort, skal du have dit gule sundhedskort med og så skal en af dine forældre udfylde en indmeldelsesblanket - så kan vi lave et lånerkort til dig og med det samme hjælpe dig med at lave en profil på PALLESGAVEBOD.

Så husk endelig at komme forbi på fredag - selvom vi selvfølgelig også gerne hjælper dig alle de andre dage.

11. oktober 2010

Anmelderklub for piger

Idag er der anmelderklub for piger på hovedbiblioteket. Det bliver godt. Vi har det altid rigtig hyggeligt og vi snakker om bøger, film, spil og alt mulig andet. Der kommer måske en ny pige idag - dejligt dejligt.

Ellers er det jo den sidste uge unden efterårsferien og ikke mindst KULTURNATTEN, som er på fredag den 15. oktober. Der er åbent på biblioteket helt til kl. 23.00 og der sker en hel masse.

Vi starter med fernisering af billedkunst skolens elevers værker, som efterfølgende udstilles på biblioteket og så går det ellers slag i slag hele aftenen med bl.a. højtlæsning, uhyggelige ture i kælderen osv.

Så kom endelig herop fredag aften - det er på børnebiblioteket det sker.

4. oktober 2010

Valhalla tegneserien

Valhhalla tegneserien, som er udkommet med 15 bind siden 1977 er tegnet af Peter Madsen.
Lige nu kan du i Bramming og Ribe se originale flotte tegninger fra serien.
Altså de tegninger Peter Madsen selv har arbejdet med.
Senere kan du se udstillingen på andre biblioteker i Esbjerg.

I løbet af 2010 og 2011 udkommer alle bind i luksusudgave i 5 bind.

Se mere på Peter Madsens egen hjemmeside: