20. februar 2010

Ansigtsmaling


Idag har børnebiblioteket været fyldt med sørøvere, sommerfugle og mange andre flotte ting - vi har nemlig haft besøg af 2 piger der var superdygtige til at sminke os.


Selv blev jeg en tiger - det bliver sjovt at skulle købe ind i Brugsen på vej hjem.

19. februar 2010

Vinterferie - i Bramming




Så er denne vinterferie ved at være ved vejs ende og alle skolebørn skal berede sig på at skulle op og afsted i skole om morgenen fra på Mandag - der er kun 3 dage til!

Jeg skal love for at vi har kunnet både se og høre at der har været ferie. De faste børn der kommer her hver dag har været fraværende hele ugen og det har vi kunnet HØRE!!

Al den snak og pjank og råben der plejer at være til daglig, er blevet afløst af mindre børns gråd og glade leg og deres forældre der har hygget sig.

Dejligt har det været og nu må der oprydning til. Prøv engang at se disse billeder. Og det er endda ikke så slemt. Det har været MEEGET værre!

X-Faktor i oplæsning

Vi finder en
mester-
oplæser!











På tirsdag 23. februar kl. 14 er der kvartfinale i den seje dyst for alle mesterlæsere i 6. klasse.

Storm P Salen på Hovedbiblioteket i Esbjerg vil summe af spændende historier, når 10 modige børn fra skoler i Esbjerg Kommune læser op af deres tekster foran et dommerpanel på 4.

Inden klokken er 16 har vi fundet en vinder, som går videre til semifinale i Vejle og måske endnu videre til den store vilde finale 19. maj Musikhuset i Århus.

Klassekammeraterne vil fylde salen med tilråb, men skulle du nu få lyst til at lytte med, tror jeg nok vi får plads til dig også - måske er du den næste mesterlæser!

På billedet kan du se Sofie, som vandt det lokale mesterskab sidste gang i 2007.

15. februar 2010


Hej her fra Ribe.


Jeg blir lige nødt til at vise Jer hvor hyggeligt vi havde det i lørdags, hvor det myldrede med prinsesser i alle de lyserøde farver der findes!


Vi lavede fine kroner, dansede Tornerose og hørte eventyr og spiste prinsessekager.

11. februar 2010

ÆV!

Nisserne har været på spil. I progremmet for Esbjerg Bibliotekerne har nisserne været på spil og der er trykt helt forkerte datoer for arrangementer på hovedbiblioteket i vinterferien.

Mandag d. 15/2 er der badges-dag på børnebiblioteket. Du kan komme og lave dine helt egne fede, seje badges.

Tirsdag d. 16/2 kan du lave de flotteste bogmærker. Du kan tage billeder med hjemmefra og pynte bogmærkerne med dem. Her er der mulighed for at få lavet de flotteste gaver til venner og familie.

Onsdag d. 17/2 har vi endnu en gang mulighed for at lave decoupager. Vi har besøg af Inge Høy Kristensen der hjælper med at lave smykker, decoupage og andre smukke ting.

Kom og vær kreativ i din vinterferie på biblioteket.

10. februar 2010

Fjollet og sjov!

Jeg har ledt efter bøger, hvor man får et godt grin og det har jeg fundet med Hr. Gump bøgerne.

Den første hedder Du er en ond mand Hr. Gump og her hører vi første gang om Hr. Gump og den by han bor i. Hr. Gump er en meget ond mand. Han vasker sig aldrig, gør aldrig rent og er ond hele tiden. Det eneste der ser godt ud er hans have. Hvis han ikke holder sin have fin, komme der en fe og banker ham med en stegepande.

I den anden bog om Hr. Gump møder han den stinkende rige honningkage-mand med de elektriske muskler. Sammen med Frode Frederik lægger han en plan for at få fat i pengene. Men er det nu så nemt? Og hvad siger pigen Trine til det?.

Den er gruelig gal i den lille landsby Krøllet Svagbærd i tredje bog. Fredag Frydenknolds elskede Fru Elskelig er blevet overfaldet, og Trine på 9 år drager ud sammen med Fredag for at ordne troldene.

Jeg har virkelig grinet og grinet over disse bøger, så trænger du til at få ondt i maven, på den gode måde, så læs bøgerne om Hr. Gump.

9. februar 2010

Sikker internet dag i dag

I dag er der over hele det ganske danske land, Sikker internet dag kampagne. Denne dag sættes der fokus på Privatlivets beskyttelse for børn og unge.

Årets tema i år er:

Tænk før du uploader!

Du bør være opmærksom på hvad du deler med andre og at du selv må sætte grænser for hvad andre må se, høre og læse fra din telefon.

Husk på, at det ofte er sådan, at dem du sender til, har det med at sende det videre til andre. Og det var måske ikke helt din mening at andre skulle se hvad du sendte.

Snak gerne med dine forældre om hvad der er det rigtigste at gøre. Og find ud af hvad de synes.
Læs også gerne på de hjemmesider jeg linker til her. Der er mange gode råd.

Og husk så, at først og fremmest, så skal det hele jo ikke være så alvorligt. Det skal være sjovt at have en mobil og at gå på nettet, bare du husker at beskytte dig selv og tager hensyn til andre.

Besøg Medierådet for børn og unges hjemmeside og læs mere om Sikker internet dag. Se sjove film og få gode råd. Både for børn og deres voksne. Du kan også deltage i en konkurrence.
http://www.sikkerinternetdag.dk/

Prøv også at spille spillet på denne hjemmeside:
http://gomobilstil.verticportals.com/

God mobilos og net dag i dag :)