4. marts 2010

Orlaprisen er verdens fedeste bogpris!


Hey så fat det dog møgunge...Orla er verdens fedeste bogpris og der skal du...ja du!!!...gå ind på Orlas hjemmeside og stemme på de fedeste bøger. DU SKAL!!!

Og du gør det her: Orlas hjemmeside kom så i gang med at stemme! NU!

Det er også der du finder de fedeste ringetoner. Kom nu møgunge...ind på siden og kom i gang!

24. februar 2010

Tillykke Emma!
















Vinderen i kvartfinalen i "DM i oplæsning" er fundet i går i Storm P Salen på Hovedbiblioteket.

De fire dommere valgte
Emma Brink Laursen
fra 6. B på Rørkjær Skole.

Emma går nu videre til semifinalen på Vejle Bibliotek i slutningen af marts.

TV Syd var også på besøg og du kan se indslaget her:

20. februar 2010

Ansigtsmaling


Idag har børnebiblioteket været fyldt med sørøvere, sommerfugle og mange andre flotte ting - vi har nemlig haft besøg af 2 piger der var superdygtige til at sminke os.


Selv blev jeg en tiger - det bliver sjovt at skulle købe ind i Brugsen på vej hjem.

19. februar 2010

Vinterferie - i Bramming




Så er denne vinterferie ved at være ved vejs ende og alle skolebørn skal berede sig på at skulle op og afsted i skole om morgenen fra på Mandag - der er kun 3 dage til!

Jeg skal love for at vi har kunnet både se og høre at der har været ferie. De faste børn der kommer her hver dag har været fraværende hele ugen og det har vi kunnet HØRE!!

Al den snak og pjank og råben der plejer at være til daglig, er blevet afløst af mindre børns gråd og glade leg og deres forældre der har hygget sig.

Dejligt har det været og nu må der oprydning til. Prøv engang at se disse billeder. Og det er endda ikke så slemt. Det har været MEEGET værre!

X-Faktor i oplæsning

Vi finder en
mester-
oplæser!











På tirsdag 23. februar kl. 14 er der kvartfinale i den seje dyst for alle mesterlæsere i 6. klasse.

Storm P Salen på Hovedbiblioteket i Esbjerg vil summe af spændende historier, når 10 modige børn fra skoler i Esbjerg Kommune læser op af deres tekster foran et dommerpanel på 4.

Inden klokken er 16 har vi fundet en vinder, som går videre til semifinale i Vejle og måske endnu videre til den store vilde finale 19. maj Musikhuset i Århus.

Klassekammeraterne vil fylde salen med tilråb, men skulle du nu få lyst til at lytte med, tror jeg nok vi får plads til dig også - måske er du den næste mesterlæser!

På billedet kan du se Sofie, som vandt det lokale mesterskab sidste gang i 2007.

15. februar 2010


Hej her fra Ribe.


Jeg blir lige nødt til at vise Jer hvor hyggeligt vi havde det i lørdags, hvor det myldrede med prinsesser i alle de lyserøde farver der findes!


Vi lavede fine kroner, dansede Tornerose og hørte eventyr og spiste prinsessekager.

11. februar 2010

ÆV!

Nisserne har været på spil. I progremmet for Esbjerg Bibliotekerne har nisserne været på spil og der er trykt helt forkerte datoer for arrangementer på hovedbiblioteket i vinterferien.

Mandag d. 15/2 er der badges-dag på børnebiblioteket. Du kan komme og lave dine helt egne fede, seje badges.

Tirsdag d. 16/2 kan du lave de flotteste bogmærker. Du kan tage billeder med hjemmefra og pynte bogmærkerne med dem. Her er der mulighed for at få lavet de flotteste gaver til venner og familie.

Onsdag d. 17/2 har vi endnu en gang mulighed for at lave decoupager. Vi har besøg af Inge Høy Kristensen der hjælper med at lave smykker, decoupage og andre smukke ting.

Kom og vær kreativ i din vinterferie på biblioteket.