23. juni 2010

Højtlæsningskonkurrence for mor/far


Læserkonkurrencen kører for fuld musik.

MEN i år har du som forældre også mulighed for at være i Højtlæsningskonkurrencen.
Så kom ind til Hovedbibliotekets børnebibliotek og få et hæfte.
Konkurrencen kører ligesom Læsekonkurrencen helt til 21 august.

Du for så klistermærke for læst antal sider og kan vinde en højlæsningsbog til dig og dit barn.

21. juni 2010

Læsekonkurrencen


Så er det dag 1.

I dag starter læsekonkurrencen og varer de næste 2 måneder.

Så nu gælder det bare om at komme op og få dit læsekonkurrencehæfte på børnebiblioteket (Hovedbiblioteket, Ribe, Sædding, Bramming, Kvaglund eller Fanø).

Husk at alle kan være med.

Det vigtigste er en god og spændende bog - og dem er er der masser af.

16. juni 2010

Sådan træner du din drage

I øjeblikket kan man se animationsfilmen Sådan træner du din drage i landets biografer. Filmen er lavet over bogen Sådan træner du din drage af Cressida Cowell, og handler om en ung teenage-viking, Hikke Harald Håkonson, som bor på øen Berk. På Berk er det en livsstil at jagte drager, men da han møder en ung drage som han bliver venner med, vender det op og ned på alt.
Bogen er den første i en serie, som du kan låne her på biblioteket.
Læs mere om filmen her.
Du kan også se en trailer for filmen på youtube.

15. juni 2010

Læsekonkurrencen 2010

Så er det lige før sommerens store læsekonkurrence går igang. Konkurrencen starter mandag den 21. juni og slutter lørdag den 21. august. Også i år gælder det om at læse flest sider og samle flest klistermærker. Du kan deltage i konkurrencen på Hovedbiblioteket i Esbjerg, Ribe Bibliotek, Bramming Bibliotek, Sædding Bibliotek, Kvaglund Bibliotek og Nordby Bibliotek på Fanø. Hent et hæfte til at samle klistermærker i, og deltag i konkurrencen om flotte præmier. Du kan læse mere om konkurrencen på vores hjemmeside.

14. juni 2010

Skyggens lærling 9 på vej

Så er den her endelig!

Torsdag den 17. juni udkommer bind 9 af fantasyserien Skyggens lærling af John Flanagan.

Bind 9 hedder Halt i livsfare, og fortsætter hvor bind 8 slap. Halt, Horace og Will fortsætter jagten på den falske prædikant Tennyson. Deres mål er at stoppe ham før han krydser grænsen til Araluen, men der er stadig to snigmordere efter dem. Kan Will og Halt vinde endnu en duel?

Du kan læse mere om bogen på forlagets hjemmeside, eller på forfatterens flotte hjemmeside.

Lån de første 8 bind af serien her på biblioteket.

11. juni 2010

Hej fra bogbussen


I dag sidder jeg herude i Bogbussen og betjener lånere fra Jerne, Grimstrup, Vejrup og Ålbæk.


Det er rigtig hyggeligt og jeg er glad for, at jeg har fået lov til at afløse Pia her om fredagen. Nu bliver det ikke så meget mere, men det har været rigtig dejligt.


I Bogbussen har vi et temmelig stort udvalg af materialer og vi sørger altid for, at der er nye ting med, så bogbussens brugere også for de nye ting. Er der ikke lige noget låneren synes er spændende, reserverer vi det ,de gerne vil have, og meget ofte får de det så i bogbussen ugen efter. På den måde fungerer det rigtig fint og det er dejligt at komme uden for byen og møde nogle andre lånere.


9. juni 2010

Pallesgavebod




Kender I alle sammen Pallesgavebod. Det bliver en national hjemmeside for alle børnebiblioteker i Danmark og den henvender sig hovedesageligt til børn i alderen 8 - 12 år.




Her på børnebiblioteket i Esbjerg er vi 2 personer, nemlig Britta og jeg, der er med til at give siden indhold. Vi er begge i det, der hedder bogredaktionen og det betyder, at vi skriver om og anmelder bøger og vi gør opmærksom på de nye bøger, der bliver købt til bibliotekerne. Det er en meget spændende opgave og jeg nyder det meget. Jeg synes bogsiden er god - bl.a. er der lagt bogtrailere og videoer på mange af bøgerne. Der er også en spilside og en filmside, som også er spændende og levende. Pallesgavebod bliver "rigtig" åbnet engang efter sommerferien og I kan roligt glæde jer - det bliver alle tiders.