24. januar 2011

Spilogmedier.dk

Viste du, at du kan downloade computer spil fra nettet til din pc gennem biblioteket?

Nej?

Men, så ved du det nu. På hjemmesiden Spilogmedier.dk kan du finde flere Pixeline, Hugo og Flunker spil og du kan låne dem med dit lånerkort nummer og din pinkode. Spillene er dog kun til låns, men når du har lånt et spil, så har du det i hele 7 dage.

Du kan låne op til 4 spil pr. måned og er du interesseret, så er det bare med at komme i gang! Det kan kun gå for langsomt!

Hjemmesiden finder du her: http://www.spilogmedier.dk/

20. januar 2011

Wii download på Biblioteket

Så har (næsten) alle Wiiér fået opdateringer og nye downloadede spil, så nu er det bare med at komme og spille, spille, spille.

Nogle af de spil DU kan spille hos os er:

World of Goo

Swords and Soldiers - se trailer her: http://www.youtube.com/watch?v=r3KCY8GYGNs

Woodoo dice

For bare at nævne nogen. Det er ikke alle Wiiér der har samme indhold og mængden af spil varierer også fra sted til sted. Men, fælles for dem alle er, at DET ER SJOVT AT SPILLE!!

Så, kom et smut på biblioteket og spil på vores Wii. Se om du er den der hurtigst gennemfører World of Goo - Swords of Soldiers blev gennemført her hos mig i Bramming allerede første dag... :)

6. januar 2011

Film og Biograf

Måske er du heldig at bo i nærheden af en biograf.
Eller du er så heldig at nogen kører dig til en biograf.
Men ellers kan du somme tider se film på dit bibliotek.


Hvis du er i Ribe mandag 17. januar kl. 18
kan du se en flot japansk tegnefilm
PONY PÅ KLIPPEN VED HAVET.
Vi viser den på stor skærm og med flot lyd.

22. december 2010

Det er hvidt der ude og lige om lidt er det JUUUUUL!!






Hej Alle læsere. Så er det min sidste dag før Jul. Glæder mig helt vildt til Julen i år.

Synes det er så hyggeligt her på Biblioteket med advendts lys, Julemanden på besøg og det pyntede juletræ. Og, så er det jo så hvidt uden for. Og KOLDT!! :)

Har lige taget et par øjebliks billeder af denne festlige tid.

GLÆDELIG JUL ALLE!!

Ses i det nye år :)

15. december 2010

Dejlig vintervejr

Jeg synes det er så dejligt med solskin og klar frost. Så mangler vi bare lige lidt sne, så ville det da være perfekt.

Jeg håber det kommer inden jul.

Husker I nu alle at gå ind på Pallesgavebod.dk og deltage i quizzen på siden "bøger". Hver dag indtil jul kan man vinde mindst 1 bog. Man kan endda se, hvilken bog det drejer sig om. Se bare at komme igang.

10. december 2010

Juletraditioner - julegaver



En tradition som alle elsker er julegaverne, men hvorfor giver vi hinanden julegaver?

Traditionen med julegaver i Danmark strækker sig tilbage til middelalderen, hvor man i hjemmet gav gaver til børnene i form af en lille pose med julebag. Hos de mere velhavende fik børnene måske også et æble. Senere begyndte man i de rige familier at give børnene legetøj. Gaverne var dog ikke pakket ind og blev uddelt fra en kurv. Det var først med juletræets indførelse i 1800tallet at traditionen med indpakkede gaver slog igennem. Denne trend kom fra tyskland, hvor håndværkere i løbet af det forgangne århundrede havde holdt juletræsfest og hængt små indpakkede gaver på træet, som børnene så fik lov til at tage efter festen. Det første juletræ kom til Danmark i 1808, hvor Grevinde Vilhelmine fra Skelskør tændt små stearinlys på et grantræ.

De fleste steder hvor man fejrer jul hører gaverne til julemorgen, altså den 25. At vi i Danmark, og i resten af Norden, får julegaver om aftenen den 24., er en tradition, der stammer tilbage fra den tid, hvor man endnu ikke havde ur. Ifølge islandsk tradition begyndte den nye dag, når mørket faldt på, altså var det allerede tid til at fejre Jesu fødsel, og ikke mindst pakke gaver op, den 24. når mørket faldt på.

8. december 2010

Juletraditioner



Julen har mange traditioner bl.a juletræet. I den førkristne tid, havde folk og folkestammer ofte hellige lunde og træer, hvor de ofrede til guderne. Disse træer var oftest eg og ask, som f.eks Yggdrasils ask fra den nordiske mytologi. De repræsenterede forbindelsesledet mellem den himmelske og den jordiske sfære. De samme forestillinger finder vi i det Gamle Testamente i de to helligtræer visdommens og livets træ.

I det 15. og 16. århundrede, begyndte det tyske håndværkerlaug at afholde en slags juletræsfest, hvor de stillede et grantræ op i deres lokaler og pyntede det. Børnene fik så lov til at tage de gaver som hang på grenene.

En anden historie fortæller, at Martin Luther skal have stillet et grantræ op i sit hjem og placeret stearinlys på grenene, som sindbillede af stjernerne der blinkede mellem grenene på skovens træer.

I 1605 skriver en ukendt forfatter fra det sydlige Tyskland, at juleaften rejser man grantræer i stuerne, hvor på man hænger roser, der er klippet af farvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker.

Skikken bredte sig langsomt, og fra 17. århundrede ved man, at folk i Strasbourg ofte brugte pyntede træer i forbindelse med julefestlighederne.

I Danmark kan det formodentlig første juletræ føres tilbage til 1808, hvor grevinde Wilhelmine fra Holsteinborg Gods ved Skælskør i juletiden tændte lys på et grantræ. I København blev det første træ tændt i 1811, hos Frederikke Louise og Martin Lehman i Ny Kongensgade. Martin Lehman stammede fra Holsten, og skal have taget skikken med sig til København.

På den tid begyndte skikken også at brede sig andre steder, udenfor Tysklands grænser. De første beretninger om juletræer i Norge stammer fra ca. 1820.