Så er det sommerferie. I hvert fald for alle jer der går i skole. Hvad skal man så lave i ferien???
På hovedbibliotekets børnebibliotek har vi travlt med at gøre klar til, at sikre en sommer, hvor man kan lave mange forskellige ting. Hos os kan du lave perleplader, perlekæder og tegne.
Vi har også fået mange kasser med lego, så sommeren igennem vil vi gerne se, hvor højt, flot og vilde kunstværker der kan laves ud af de mange legoklodser.
Har du altid drømt om at få dit eget hus, så er der nu mulighed for at bygge det hos os. Sommeren igennem kan du lave dukkehus herinde.
Så bare fat cyklen og kom ind på biblioteket og få en aktiv sommer.
Glem endelig ikke at sommeren igennem har vi igen bogstavjagt. Så fat blyanten og se om du kan finde alle bogstaverne og svare på spørgsmålet.
29. juni 2009
24. juni 2009

Tælle, tælle, tælle....
Vi har lige købe en del nye spil ind til Biblioteket - og inden du kan låne dem, skal de gøres klar - og alle brikker i alle spil skal lige tælles efter.... pyyyyhhhh!!!! - det er lidt af et stykke arbejde.
Til gengæld bliver det dejligt, når vi inden længe får en masse nye og spændende spil til at låne ud.
Og så nærmer sommerferien sig - og sikke en masse bøger vi låner ud i øjeblikket... der er rigtig nogen der skal ha´ gode bøger med til deres sommerferie - og måske låner de også bøger for at deltage i vores store læsekonkurre - vil du også gerne være med i den, skal du bare spørge efter hæftet på dit bibliotek.
22. juni 2009
19. juni 2009
rekordbøger
Ferietid

Nu nærmer ferien sig og der er pludselig mere tid til leg og spil. Aftenen er blevet længere og det er bestemt ikke helt ved siden af at afprøve spil på nettet. Jeg vil gerne henvise til http://www.gratisspil.dk/ hvor spillene er gratis og der er noget for enhver smag.
17. juni 2009
Laura Ingalls Wilder

Så nærmer sommerferien sig og det er tid til at tænke på ferielæsningen og jeg vil derfor slå et slag for min ynglingslæsning - nemlig Laura Ingalls Wilders fantastiske serie "Det lille hus på Prærien".
Heri følger man over mere end 1000 sider og igennem 10 bøger familien Ingalls liv igennem 20 år.
Laura skrev historierne i 1930'ernes USA om sin barndom i USA's pionertid, hvor familien boede som nybyggere i flere forskellige præriestater i USA.
Bøgerne er en oplevelse i sig selv, men skulle man få lyst til at vide mere findes der heldigvis masser af informationer på nettet: http://da.wikipedia.org/wiki/Laura_Ingalls_Wilder der giver et fint portræt af forfatteren .
Der findes heldigvis også adskillige engelsksprogede sider fra stederne hvor hendes bøger foregår http://www.lauraingallswilderhome.com/.
Sidste år var jeg så heldig at besøge De Smet der er den by hvor 5 af bøgerne foregår - det var en af de største oplevelse i mit liv. Hvis jeres vej skulle gå forbi USA så tag afstikkeren til South Dakota.
http://www.liwms.com/ og http://www.ingallshomestead.com/.
GOD FORNØJELSE
15. juni 2009
Spilleglæde

Jeg kommer fra en familie, der altid har spillet meget. Familiens foretrukne spil har de sidste 20 år været spillet RISK.
Dette er ikke et spil for en halv time - de bedste spil kan vare en hel aften.
Spillet er kampen om verdensherredømmet. Soldater og lande vindes eller forsvares ved at slå med henholdsvis røde og blå terninger.
Spillet kan lånes eller bestilles på bibliotekerne i Esbjerg.
For de computerglade findes der også en udgave på cd-rom - denne kan også lånes på bibliotekerne
Abonner på:
Opslag (Atom)


