Viser opslag med etiketten gratis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gratis. Vis alle opslag

20. maj 2010

Nyeste Game reactor

Har du set at vi just har fået det nyeste nummer at Game reactors fede spilleblad?

I dette nummer kan du bla. læse om "Toy Story 3" til PS3 og Wii. Om "Star wars Force Unleashed 2", Modnation Racers der skulle være et look alike "Little big planet" ræserspil,
finde et bud på 20 fantastiske spil til PSP og deltage i en konkurrence hvor du kan vinde en PS3!!

Bladet kan du få på biblioteket og det er (stadig) ganske gratis!

Se bladet online her: http://www.gamereactor.dk/

7. juli 2009

Indie spil

Har du nogen sinde hørt om Indie spil?

Nej, vel? I grunden også et underligt ord eller begreb, gad vide hvorfor man kalder det det?

Nå, men hvis du ikke kender til indie spil, så læs mere her, for så vil jeg prøve at forklare det for dig og også give dig et par link, til gode gratis online spil af slagsen.

Indie spil er en forkortelse for ”independent” spil. Når et spil (eller film) er independent, så betyder det, at de folk der har lavet det, har lavet det uden om de store spil selskaber, fx EA Games, Ubisoft og Atari. Hvilket vil sige, at dem der har lavet spillet, har kunnet lave det helt som de selv ønskede det og oftest har udviklet spillet på en unik ide og med fokus på pameplay.

Nogle facts til sammenligning:

· Spil lavet af de store firmaer, er oftest lavet på et budget på omkring 1-50 millioner dollars pr. spil!! Wuha, DET er godt nok mange penge!
· Indie spil har oftest et minimalt budget
· Spil fra fx Ea games koster i snit fra ny af omkring 350-600 kr. pr. titel
· Indie spil kan du oftest spille gratis på nettet eller betale omkring 50-100 kr. for pr. titel

Har du nu fået lyst til at prøve et Indie spil, vil jeg først og fremmest anbefale dig at prøve et spil der hedder Braid. Det er et platforms spil med tids manipulation i hidtil uset grad og gør det hele unikt, ny skabende og spændende.

Du kan finde det gennem dette link:
http://braid-game.com/

Eller prøv det meget omtalte puzzlespil World of goo – svært at beskrive, prøv det! ;o)
http://2dboy.com/games.php

Er du interesseret i at dele dine erfaringer med mig og alle dem der læser denne blog, så SKRIV! Kunne være sjovt at få en god diskussion i gang :o)