12. november 2009

UHA det er godt, at husene er hule idag

Sikke et regnvejr - og sikke mange dage det har varet. Godt vi kan arbejde indendørs her på biblioteket. Ikke så sært sygdommene trives om vinteren. :(

Nå, men i aften er jeg her helt til kl. 19.00 så kom endelig indenfor i varmen og ikke mindst tørvejret. Vi er ved at være nogenlunde på plads efter både flytning og nyt gulvtæppe, så jeg vil gerne hjælpe med at finde materialerne. Så lærer jeg nemlig også selv, hvor tingene er :)

På mandag bliver der pyntet til jul på biblioteket - både i vinduer og på den orange trekant i forhallen. Jeg håber det bliver flot, det er nemlig en gruppe på 3 personer, hvor jeg er den ene, der skal pynte.

10. november 2009

Biblioteksorientering

I dag og faktisk også igår har min kollega Annemarie og jeg haft biblioteksorientering for 4. klasser. Vi starter i læringsrummet, hvor vi fortæller om børnespørgesiden "Spørg Olivia". Det er en hjemmeside, hvor børn fra 10-14 år kan spørge og få svar på alt mellem himmel og jord. Både private ting og spørgsmål om skoleopgaver. Vi viser dem de 3 måder man kan få svar - online, pr. mail eller ved at se andres spørgsmål og vi viser dem tårnværelset, hvor Olivia giver masser af forslag til gode hjemmesider for aldersgruppen. Denne del slutter med at børnene skal løse nogle opgaver, hvor tårnværelset skal bruges.

Bagefter må eleverne lave Olivias quiz og lege i værelserne i det hele taget og til sidst viser Annemarie klassen rundt i børnebiblioteket, men jeg pakker computer m.m. væk fra læringsrummet.

Til allersidst er der som regel tid til, at børnene kan finde bøger, spille pc eller bare lege.

Alt i alt tager det ca. 2 timer - lidt mere for os, for vi skal jo gøre klar i læringsrummet og finde kuglepenne frem osv.

9. november 2009

Vi flytter stadig rundt

Ja, som alle der har været på børnebiblioteket for nylig kan se, flytter vi stadig rundt på alting. Vi har nu fået nyt gulvtæppe på i noget af rummet, så nu er vi ved at få hylder, bøger og alt det andet stillet på de rigtige steder - i al fald der. Vi mangler stadig at få gulvtæppe på nogle steder, men det er da rart, at vi kan komme igang med at få biblioteket på plads igen.

Det tager tid, men det er heller ikke alle, der er med til at flytte rundt - biblioteket skal jo også fungere, der er nogen, der ikke kan holde til det og så er der hele tiden nogen på 3 dages kurser. I denne uge er der 2 personer afsted og i næste uge hele er 4 personer på kursus i Odense tirsdag, onsdag og torsdag. Det er lidt hårdt, men tilgengæld lærer vi en hel masse til gavn især lånerne.

Alle skal bare spørge, hvis de ikke selv kan finde det, de mangler. Så vil vi forsøge at hjælpe. Ved fælles indsats skal det nok lykkes, selvom det roder.

5. november 2009

Spiderwick


Så er der snart film i Ribe igen.

Vi kalder det Familie Film Klub,

for vi synes det er herligt når børn og voksne oplever noget sammen.


Mandag 16. november kl. 18.30
på Ribe Bibliotek viser vi

SPIDERWICK FORTÆLLINGERNE
En flot fantasy film for dig fra 9 år og dine voksne.
Filmen er fra 2008 og hvis du klikker på billedet her
kan du se en trailer fra filmen.
Men pas på - der er nogle væmmelige trolde i den film!
Du skal lige ha en gratis billet på biblioteket.

4. november 2009

Hvor f... er den bog henne???

Så bliver der igen igen flyttet runddt i børnebiblioteket i Nørregade i Esbjerg. Denne gang skyldes det, at vi skal have skiftet gulvtæppet.

Så i øjeblikket kan man finde en masse frustrerede bibliotekarer, der forgæves går rundt og forsøger at se ud, som om de ved hvor alting er. Det lykkes ikke for vi ved det ikke. Derfor er det en god ide at have tålmodighed med os :-)

Vi skal nok få fundet den bog eller film eller sang du lige går og leder efter, men det tager liiige lidt længere tid. Måske vi skal kalde os Faktaliteket, i ved dem med: "Vi vil så gerne have i bliver fem minutter længere"

Det skulle gerne blive rigtig godt til sidst...vi kan se at de ting vi har fået på plads er blevet rigtig godt modtager. Tak for det.

3. november 2009

Mørke!


Det har lige været Halloween

og i Herning har børn og voksne fejret

mørket med for eksempel at lave disse uhyggelige "mørkemænd"

sat op på en stor plæne ved kunstmuseerne.


Det så både uhyggeligt ud - men det var også flot -
om dagen altså!
Godt vi ikke sådan nogle i Ribe eller Esbjerg!
eller hva' synes du??

2. november 2009

Ramasjang


Husk lige at der er kommet en ny TV kanal for børn!

Jamen er det ikke fantastisk - og den blir sendt hver dag direkte fra studiet på en bibliotek!!

Ålborg Bibliotek lægger hus til og det sker hver dag kl. 17.00
Og det hele begynder i dag mandag 2. november

Og du skal nok få lejlighed til at være med,
Alle biblioteker kommer med før eller siden.

Ellers kan du bare cykle op til Ålborg
Tænd for dit fjernsyn eller klik her: http://www.dr.dk/Ramasjang/index.htm