I dag og faktisk også igår har min kollega Annemarie og jeg haft biblioteksorientering for 4. klasser. Vi starter i læringsrummet, hvor vi fortæller om børnespørgesiden "Spørg Olivia". Det er en hjemmeside, hvor børn fra 10-14 år kan spørge og få svar på alt mellem himmel og jord. Både private ting og spørgsmål om skoleopgaver. Vi viser dem de 3 måder man kan få svar - online, pr. mail eller ved at se andres spørgsmål og vi viser dem tårnværelset, hvor Olivia giver masser af forslag til gode hjemmesider for aldersgruppen. Denne del slutter med at børnene skal løse nogle opgaver, hvor tårnværelset skal bruges.
Bagefter må eleverne lave Olivias quiz og lege i værelserne i det hele taget og til sidst viser Annemarie klassen rundt i børnebiblioteket, men jeg pakker computer m.m. væk fra læringsrummet.
Til allersidst er der som regel tid til, at børnene kan finde bøger, spille pc eller bare lege.
Alt i alt tager det ca. 2 timer - lidt mere for os, for vi skal jo gøre klar i læringsrummet og finde kuglepenne frem osv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar