26. januar 2010

Sneflokke kommer vrimlende


Hver morgen det samme dejlige syn - endnu en dag hvor sneen ligger overalt. Det er vejr til ski, skøjter og kælke.

Jeg kan ikke huske, at sneen tidligere har ligget og er blevet liggende i over 6 uger - og så i Esbjerg.

Januar tegner til at blive den koldeste i 23 år ifølge DMI: http://www.dmi.dk/dmi/januar_koldeste_maaned_i_23_aar.



25. januar 2010

740 kr



Så har børnene afleveret 74 tegninger på Esbjerg Hovedbibliotek.

Det betyder at der er tjent 740 kr til jordskældsofrene i Haiti og Afrikas fattige kvinder.


Men det er ikke nær nok -


SÅ FREM MED TEGNEPAPIR OG FARVER

og gå i gang.

Alle børn kan være med og samtidig selv være med til at hjælpe andre. Jeres alder og tegnefærdigheder er uden betydning.
I har hele ugen, og I må aflevere lige så mange tegninger i har lyst til.


20. januar 2010

GI´ EN TEGNING

Nu kan DU være med til at hjælpe Haiti og Afrika´s kvinder på biblioteket. Gi´en tegning, så giver LEGO Fonden 10 kroner til Danmarks Indsamlingen. Sådan her gør du:
  1. Lav en tegning på A4-papir.

  2. Skriv dit navn, alder, adresse og tlf.nr. bagpå tegningen.

  3. Aflevér din tegning på biblioteket senest fredag den 29. januar 2010.

  4. Aflevér så mange tegninger du vil.

  5. Deltag i lodtrækningen om Ramasjang-præmier blandt de flotteste tegninger.

Biblioteket indberetter antal tegninger til Ramasjang Live. Under det store tv-show på DR1 lørdag den 30. januar 2010 afslører Ramasjang Live hvor mange penge børnene i Danmark har samlet ind. Derefter trækker bibliotekerne lod om fede præmier blandt de flotteste tegninger. Du kan læse mere på Ramasjangs hjemmeside

Så gi´ en tegning, og vær med til at hjælpe andre.



18. januar 2010

Agentjagt


Kom ned på dit børnebibliotek og find de hemmelige agenter. I denne uge kan du være agent inde på Ramasjangs hjemmeside Find agentting, og find det hemmelige kodeord. Find den hemmelige agent på dit børnebibliotek, og hvisk kodeordet videre. Men vær forsigtig, for det er hemmeligt!

15. januar 2010

Bogbussen



Hej






Idag skal jeg køre bogbus og ruten er Jerne (i Esbjerg) - Vejrup - Grimstrup - Ålbæk.






Det er altid hyggeligt at køre bogbus. Så møder man nye lånere og man er på en eller anden måde tættere på lånerne. Eller også er det fordi, at man i bogbussen også betjener voksne, der skal have voksen bøger, film eller andet. Det er også meget afvekslende i al fald når man som jeg kun afløser en gang imellem.






Det er sjovt og jeg glæder mig til en dejlig dag. Efter bogbusturen skal jeg til Ungdomsfest på Tobakken, fordi jeg har 2 drenge, som er Danmarksmestre i Buesdyning - det bliver også sjovt. Aftenen slutter med bowling for at fejre klubbens unge mestre - for der er jo flere end bare mine 2.

14. januar 2010

En anmeldelse af en god men også sørgerlig bog




Hvis jeg bliver af Gayle Forman

En anderledes og nærværende ungdomsbog, der foregår over meget kort tid – 2 døgn. 17-årige Mia tager med sin familie – mor, far og lillebror på 7 år - på udflugt og de kører galt. Mia er ikke ved bevidsthed, er vel i en slags koma, men alligevel ”ser” hun begge sine forældre ligge dræbt på vejen og opgiver at lede efter sin lillebror af frygt for også at finde ham død. Ambulancen kommer og fremme på sygehuset bliver hun opereret og anbragt i respirator. Hun kan dog fortsat se sig selv uden dog at kunne mærke sig selv. Hun kan forlade sin krop, og hun ”går” på opdagelse på hospitalet. Hun ser sin familie sidde og vente på nyt om hende og hun mindes episoder fra sit liv sammen med familien. På den måde fortæller hun læserne sin historie, bl.a. om kæresten Adam, lillebroderens ankomst og livet med forældrene og den klassiske musik, som er hendes helt store interesse. Det går langsomt op for Mia, at det er op til hende selv, om hun vælger at blive eller ej – lægerne har gjort hvad de kan. En rørende bog, som er svær at lægge fra sig.

Fra 13 år

13. januar 2010

Dejligt med kælke- og skøjtevejr

Vinteren er godt nok kold i år, men det er rigtig lækkert med al den sne og frost. Ja det synes jeg i al fald. Det er rigtig kælkevejr og nu kan man også skøjte flere steder, fordi isen nogle stedet er sikker - altså over 13 cm tyk. Men pas på og gå kun ud på isen, der, hvor det er tydeligt markeret, at her er isen sikker. Det er mange år siden jeg har stået på skøjter og jeg tror slet ikke jeg kan mere, men da jeg var barn og ung nød jeg det meget.



Så er det alligevel nemmere at kælke og det gør jeg stadig gerne - især ude på lyshøjen her i Esbjerg. Det er godt nok sjovt. Turene er lange og det går hurtigt - men så er der selvfølgelig også langt op igen, men det er gåturen værd.



Jeg synes også, at det er dejligt med solskin, blå himmel og frostgrade i stedet for regn, dis, gråvejr og plus grader. Vi ser selvfølgelig forskelligt på dette, men det er bare min mening - også selvom jeg kører altså bil. Jeg synes alle bilister kører stille og forsigtigt, for alle ved jo, at det kan være glat, når der ligger sne og is.



Og en god snekamp er jo heller ikke af vejen - dejligt men koldt. Så kan man få sig en varm kop kaffe, te eller kakao bagefter - bare hyggeligt.