Vinteren er godt nok kold i år, men det er rigtig lækkert med al den sne og frost. Ja det synes jeg i al fald. Det er rigtig kælkevejr og nu kan man også skøjte flere steder, fordi isen nogle stedet er sikker - altså over 13 cm tyk. Men pas på og gå kun ud på isen, der, hvor det er tydeligt markeret, at her er isen sikker. Det er mange år siden jeg har stået på skøjter og jeg tror slet ikke jeg kan mere, men da jeg var barn og ung nød jeg det meget.
Så er det alligevel nemmere at kælke og det gør jeg stadig gerne - især ude på lyshøjen her i Esbjerg. Det er godt nok sjovt. Turene er lange og det går hurtigt - men så er der selvfølgelig også langt op igen, men det er gåturen værd.
Jeg synes også, at det er dejligt med solskin, blå himmel og frostgrade i stedet for regn, dis, gråvejr og plus grader. Vi ser selvfølgelig forskelligt på dette, men det er bare min mening - også selvom jeg kører altså bil. Jeg synes alle bilister kører stille og forsigtigt, for alle ved jo, at det kan være glat, når der ligger sne og is.
Og en god snekamp er jo heller ikke af vejen - dejligt men koldt. Så kan man få sig en varm kop kaffe, te eller kakao bagefter - bare hyggeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar