Den lange vinter

Laura Ingalls Wilder skrev i årene 1930-1945 10 bøger der skildrede hendes barndom. Bogen Den lange vinter skildrer vinteren i 1880-1881 hvor Laura bor med sine forældre og 3 søstre i præriebyen De Smet, som ligger i Syddakota.

Vinteren det år var ekstremt. Den varede fra oktober til langt hen i april. Snestorm fulgte efter snestorm, og det var forbunden med absolut livsfare, at blive fanget af stormen udenfor byen. De hårde vinde og sneen gjorde, at man ikke en gang kunne se fra husene på den ene side af gaden til den anden.

Sneen satte sig i jernbanesporene, og forhindrede toget i at komme frem med forsyninger til den lille prærieby. Butikkerne tømtes for fødevarer. Mel blev ikke til at opdrive - i stedet købte man korn, som man derefter malede i små kaffemøller, for bagefter at bage grovbrød. Byen havde få andre fødevarer og køerne gav intet mælk, fordi de kun fik hø at leve af.

I dette mareridt befinder Ingalls familien sig. Laura beskriver hverdagen i familien og i byen og det hun husker er

sløvheden , fordi man fik for lidt at spise,

mørket fordi snestormene gjorde at dagene henlå i tusmørke

kulden, fordi familen kun havde hø at brænde

støjen fra snestormen og den lille kaffemølle, der maler korn.

OG VINTEREN OG SNESTORMENE FORTSÆTTER OG FORTSÆTTER ....