28. januar 2010
27. januar 2010
Tegninger på børnebibliotekerne
Den lange vinter

Laura Ingalls Wilder skrev i årene 1930-1945 10 bøger der skildrede hendes barndom. Bogen Den lange vinter skildrer vinteren i 1880-1881 hvor Laura bor med sine forældre og 3 søstre i præriebyen De Smet, som ligger i Syddakota.
Vinteren det år var ekstremt. Den varede fra oktober til langt hen i april. Snestorm fulgte efter snestorm, og det var forbunden med absolut livsfare, at blive fanget af stormen udenfor byen. De hårde vinde og sneen gjorde, at man ikke en gang kunne se fra husene på den ene side af gaden til den anden.
Sneen satte sig i jernbanesporene, og forhindrede toget i at komme frem med forsyninger til den lille prærieby. Butikkerne tømtes for fødevarer. Mel blev ikke til at opdrive - i stedet købte man korn, som man derefter malede i små kaffemøller, for bagefter at bage grovbrød. Byen havde få andre fødevarer og køerne gav intet mælk, fordi de kun fik hø at leve af.
I dette mareridt befinder Ingalls familien sig. Laura beskriver hverdagen i familien og i byen og det hun husker er
sløvheden , fordi man fik for lidt at spise,
mørket fordi snestormene gjorde at dagene henlå i tusmørke
kulden, fordi familen kun havde hø at brænde
støjen fra snestormen og den lille kaffemølle, der maler korn.
OG VINTEREN OG SNESTORMENE FORTSÆTTER OG FORTSÆTTER ....
26. januar 2010
Tegninger
Sneflokke kommer vrimlende

Hver morgen det samme dejlige syn - endnu en dag hvor sneen ligger overalt. Det er vejr til ski, skøjter og kælke.
Jeg kan ikke huske, at sneen tidligere har ligget og er blevet liggende i over 6 uger - og så i Esbjerg.
Januar tegner til at blive den koldeste i 23 år ifølge DMI: http://www.dmi.dk/dmi/januar_koldeste_maaned_i_23_aar.
25. januar 2010
740 kr

Så har børnene afleveret 74 tegninger på Esbjerg Hovedbibliotek.
Det betyder at der er tjent 740 kr til jordskældsofrene i Haiti og Afrikas fattige kvinder.
Men det er ikke nær nok -
SÅ FREM MED TEGNEPAPIR OG FARVER
og gå i gang.
Alle børn kan være med og samtidig selv være med til at hjælpe andre. Jeres alder og tegnefærdigheder er uden betydning.
I har hele ugen, og I må aflevere lige så mange tegninger i har lyst til.
20. januar 2010
GI´ EN TEGNING
Nu kan DU være med til at hjælpe Haiti og Afrika´s kvinder på biblioteket. Gi´en tegning, så giver LEGO Fonden 10 kroner til Danmarks Indsamlingen. Sådan her gør du:- Lav en tegning på A4-papir.
- Skriv dit navn, alder, adresse og tlf.nr. bagpå tegningen.
- Aflevér din tegning på biblioteket senest fredag den 29. januar 2010.
- Aflevér så mange tegninger du vil.
- Deltag i lodtrækningen om Ramasjang-præmier blandt de flotteste tegninger.
Biblioteket indberetter antal tegninger til Ramasjang Live. Under det store tv-show på DR1 lørdag den 30. januar 2010 afslører Ramasjang Live hvor mange penge børnene i Danmark har samlet ind. Derefter trækker bibliotekerne lod om fede præmier blandt de flotteste tegninger. Du kan læse mere på Ramasjangs hjemmeside
Så gi´ en tegning, og vær med til at hjælpe andre.
Abonner på:
Opslag (Atom)






