4. november 2010

Rune T. Kidde



Mandag og tirsdag i næste uge kommer Rune T. Kidde på besøg i Vestjylland.

Mandag eftermiddag på Ribe Bibliotek, mandag aften på Hovedbiblioteket i Esbjerg og tirsdag eftermiddag kommer han til Bramming.

Vi fik udleveret alle billetterne meget hurtigt - så nu er vi mange der går og glæder os til et forhåbentligt meget sjovt foredrag - jeg gør ihvertfald!

29. oktober 2010

November


Så er oktober næsten forbi og november kommer.

November betyder 9 (for den niende måned) og var fra gammel dage kendt som slagtermåneden.

Her slagtede man alle de dyr, som man skulle spise resten af vinteren. Da man ikke havde frysere, tørrede og saltede man det meste af kødet. Kun når det var nyslagtet spiste man fersk kød - så November var en dejlig spisemåned.

26. oktober 2010

Børnenes Rekordbog 2011

Så kom Børnebiblioteket med i Børnenes Rekordbog for 2011 !!!!!!

Vi var nemlig så heldige at lægge hus til Danmarks længste børnekoncert den 31. maj i år.

45 elever fra Kulturskolens Musikafdelinger i Esbjerg og Bramming spillede i hele 3 timer og 30 min - der blev spillet på klaver, saxofon, el-guitar og el-bas, marimba, trommesæt og percussion og blokfløjte - og jeg husker stadig dagen som en rigtig festlig dag på børnebiblioteket..


Stort tillykke med jeres rekord!

25. oktober 2010

Allerhelgensaften eller Halloween


Så nærmer den 31 oktober sig - Allerhelgensaften som den tidligere hed i Danmark. Aftenen har dog ikke været fejret specielt meget i Danmark.


I 1990'erne vandt den amerikanske Halloween indpas i Danmark og skikken har hurtigt bredt sig. Især skikken med de udskårne græskar har bredt sig i Danmark. Men også halloween fester og fødselsdage er blevet almindelige.

22. oktober 2010

Harry Potter og Dødsregalierne - del 1

Den 18. november er der premiere på Harry Potter og Dødsregalierne - del 1 i de danske biografer. Læs afslutningen på Harry Potter-serien, og vær parat til filmen. Du kan allerede nu se en trailer til filmen her.
Læs mere om filmen her.

19. oktober 2010

Arrangementer i efterårsferien


Børnebibliotekerne i Esbjerg Kommune har som altid en masse sjove arrangementer i efterårsferien. Du kan blandt andet male flotte glas, se fantastiske tryllerier, komme til piratfest, se teater og meget mere. Se alle vores børnearrangementer her.

Du kan selvfølgelig også låne bøger, spil, film og musik, spille computerspil, læse bøger og tegneserier, og alt det andet du normalt kan gøre på biblioteket.

Vi ses på biblioteket i efterårsferien.

18. oktober 2010

Ny Skyggens lærling på vej!

1. november udkommer 10. bind i fantasyserien Skyggens lærling. Bogen hedder Kejseren af Nihon-Ja, og forlaget skriver om den:

"Horace er meldt savnet. Der er gået tre måneder siden han blev sendt ud på en militær mission til kejseren af Nihon-Ja's hof, og han er endnu ikke vendt tilbage. Evanlyn er urolig, og i selskab med Will og Alyss begiver hun sig af sted for at finde ud af, hvad der er sket med deres gamle kammerat."

John Flanagan, forfatteren til Skyggens lærling, besøger Danmark i efterårsferien. Se programmet her og mød forfatteren.