Så er formiddagen gået med dejlig blød og lækker jazz / blues musik for babyer og det har godt nok været en dejlig dag.
Lækre babyer, glade klukkende lyde, tilfredse forældre og god musik rummer mit hoved lige nu og gør mig glad i sinde. Bare så skønt!
Bare en skam at der kom så få. Forstår det ikke rigtig. Samme arrangement i Ribe og Esbjerg er totalt udsolgt. Og det ærger mig ærlig talt at vi her i Bramming ikke engang kan komme op på bare halvdelen af billetterne.
Som det nu var, så blev det et dejligt intimt arrangement og dejligt var det. Men, kunne godt have ønsket mig lidt flere Bramming babyer havde fået glæde af de gode toner sammen med deres forældre. Men, men. Er da hvertfald tilfreds med at de der kom, kunne tage herfra med en god oplevelse.
Noget helt andet; Har ellers været flittigt i dag. Vi skal jo have jubilæum i morgen og vi har fået en hel stak balloner. De fleste er nu pustet op - egenhændigt af mig! Det er godt nok mange balloner. Se engang. Man bliver helt glad ved de orange balloner.
Skulle du nu have fået lyst til en ballon, så kom på Bramming Bibliotek i morgen fredag og hjælp os med at gøre denne dag festlig.
Som du kan se, så har vi balloner, men vi har desuden lidt at spise og drikke foruden underholdning og taler.
Velmødt til denne glade dag :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar