14. juli 2009

Sommerunderholdning på Bramming Bibliotek

Husk!
At du i løbet af sommerferien har flere gode underholdningstilbud på dit børnebibliotek - hvertfald hvis du er låner på Bramming Bibliotek.

I denne uge kan du fx se Mek Pek og Søn. Det er onsdag og starter kl. 10.30.
Du behøver ingen billet og arrangementet er helt gratis. Du skal bare møde op, klar til at høre god og skør musik.

Ugen efter fortsætter vi med Kaptajn Sorte Fjæs, samme tid, samme sted og samme ugedag. Altså, er det onsdag d. 22.07 og du kan komme og danse og synge med på de hyggelige (nej FARLIGE!!) sange.

Onsdag d. 29.07 skal du komme for tredie gang. Denne gang er det Dyr i drift det gælder. Dyr i drift synger om dyr i alle afskygninger; bondegårds dyr, fortids dyr og fantasi dyr.

Det er alt sammen helt gratis, det er tre onsdage i træk og hver gang starter forestillingen kl. 10.30.

Du skal bare komme og være med, til
Hele tre gode musik forestillinger!

Det er næsten som et Kinderæg... ;o)

10. juli 2009

Fantasy og tegneserie art

Man kan godt nok finde mange ting på nettet. Og man kan blive helt opslugt og ende med at have klikket sig rundt fra den ene hjemmeside til den næste, i flere timer, fordi man blev optaget at noget – i mit tilfælde flot fantasy og tegneserie art.

Er du god til at tegne? Og er du helt vild med fantasy? Så har du helt sikkert allerede lavet et utal af tegninger af orker, elvere, helte og gnomer, you name it. Men mangler du lidt god inspiration, så er det altid godt, at se hvad andre har lavet.

Her kan du finde link til gode hjemmesider med virkelig flot fantasy art – vær dog opmærksom på, at ingen af disse hjemmesider er på dansk, desværre…

http://www.wallcoo.net/

Se under kategorierne Anime og fantasy

9. juli 2009

Pixeline – på Nintendo DS??

Jo, den er sørme go´nok. Om ikke så længe kan du finde den første (og sikkert ikke den sidste!!?) Pixeline titel til din NDS.

Mere Pixeline? Følg dette link til den officielle danske hjemmeside:
http://pixeline.dk/

8. juli 2009

Børne og ungdoms litteratur pris

Viste du, at der hvert år bliver uddelt en national børne og ungdoms litteratur pris og at det er selveste kulturministeriet der finder frem til vinderen og at vinderen får hele 75.000 kr., tillige med den store hæder og anerkendelse??!

Nej vel? Men så ved du det nu!

I år d. 23 juni, blev der på samme tid, uddelt priser for 2007 og 2008. Vinderne var:

Cecilie Eken 2007

Josefine Ottesen 2008

Læser du fantasy, kender du sikkert Cecilie Eken, for hun har skrevet en del fantasy. Har du ikke før læst noget af CE, vil jeg anbefale hendes nyeste fantasy serie ”Den sorte safir” der handler om drengen Aramiel og pigen Sif og deres spændende jagt på den sorte safir, i en fortælling, der er som taget ud fra et fængslende 1001 nats eventyr!

Også Troldmandens søn, KONGE BARNET (min favorit :O)) og Valravnen er rigtig gode bøger af CE.

Cecilie Eken har en rigtig flot hjemmeside. Du kan finde den gennem dette link:

http://www.cecilieeken.dk/bibliografi/den-sorte-safir

Læser du rigtig meget, så vil du ganske sikkert allerede kende Josefine Ottesen, der har skrevet rigtig MANGE og rigtig GODE børnebøger. Lige nu, kan du reservere den alder nyeste bog af JO; den hedder ”Slægtens offer” og handler om Ragnhild på 14 år. Hun lever i år 1094 og er desværre lovet bort til storbondens brutale søn, Sote. Spændende fortælling der foregår i en tidsperiode hvor de Nordiske guder og kristendommen kæmper om overtaget.

Josefine Ottesen har også en god hjemmeside. Den finder du her:

http://www.josefineottesen.dk/

HUSK!!
At du kan møde Josefine Ottesen live, på
· Bramming bibliotek d. 10 september
· Ribe bibliotek d. 10 september
· HB i Esbjerg d. 9 september

En begivenhed du absolut IKKE må gå glip af! Derfor, sæt kryds i kalenderen ud for en af disse datoer!

OBS! Viste du i øvrigt at begge de to damer har skrevet hver 2 bøger i W.I.T.C.H. serien??!

7. juli 2009

Indie spil

Har du nogen sinde hørt om Indie spil?

Nej, vel? I grunden også et underligt ord eller begreb, gad vide hvorfor man kalder det det?

Nå, men hvis du ikke kender til indie spil, så læs mere her, for så vil jeg prøve at forklare det for dig og også give dig et par link, til gode gratis online spil af slagsen.

Indie spil er en forkortelse for ”independent” spil. Når et spil (eller film) er independent, så betyder det, at de folk der har lavet det, har lavet det uden om de store spil selskaber, fx EA Games, Ubisoft og Atari. Hvilket vil sige, at dem der har lavet spillet, har kunnet lave det helt som de selv ønskede det og oftest har udviklet spillet på en unik ide og med fokus på pameplay.

Nogle facts til sammenligning:

· Spil lavet af de store firmaer, er oftest lavet på et budget på omkring 1-50 millioner dollars pr. spil!! Wuha, DET er godt nok mange penge!
· Indie spil har oftest et minimalt budget
· Spil fra fx Ea games koster i snit fra ny af omkring 350-600 kr. pr. titel
· Indie spil kan du oftest spille gratis på nettet eller betale omkring 50-100 kr. for pr. titel

Har du nu fået lyst til at prøve et Indie spil, vil jeg først og fremmest anbefale dig at prøve et spil der hedder Braid. Det er et platforms spil med tids manipulation i hidtil uset grad og gør det hele unikt, ny skabende og spændende.

Du kan finde det gennem dette link:
http://braid-game.com/

Eller prøv det meget omtalte puzzlespil World of goo – svært at beskrive, prøv det! ;o)
http://2dboy.com/games.php

Er du interesseret i at dele dine erfaringer med mig og alle dem der læser denne blog, så SKRIV! Kunne være sjovt at få en god diskussion i gang :o)

6. juli 2009

De blob & Little big planet

Jeg havde lige en lille låner her den anden dag, der ville låne Wii spil. Lad det være sagt med det samme, DET ER ET PROBLEM!! Der er bare SÅ lange reservations køer på de fleste Wii spil, at du må vente på dem i lang, lang tid, før det endelig bliver din tur. Derfor, HUSK at reservere, hvis der er spil, du gerne vil låne. Ellers kommer du til at gå forgæves efter det, og det gider jo ingen.

Når det så er sagt, så spurgte min lille låner, om to af tidens nok mest interessante platformsspil, nemlig Little big planet,som vi selvfølgelig har købt, og De blob, som vi selvfølgelig også har købt. For lige at kunne snakke lidt om dem, fandt jeg de originale hjemmesider for disse spil og så grinede vi traileren.

Er du nu blevet nysgerrig efter at se hvad vi grinede af, så kan du følge disse link og se trailere, på:
http://www.deblob.com/#

Jeg tror De blob bliver et monster hit, men jeg kan jo tage fejl... ;o)

Du kan også more dig med et andet super godt platformsspil, Little big planet, der blev kåret som årets spil 2008 af GaneReactor.

http://www.littlebigplanet.com/da_DK/

Kender du ingen af spillene, er her et lille resume af dem:

De blob:
En ond korporation har forbudt alle farver i Chroma City, så nu er byen blevet et trist sted hvor alting er malet hvidt. Det vil farveklatten de Blob lave om på ved at male byen i alle regnbuens farver, før vagterne fanger ham.

Little big planet:
Har du lyst til at udforske den blå og grønne planet sammen med et nuttet tøjdyr ved navn "Sackboy"? Der er masser af spænding og fart over feltet, når I suser igennem de flotte og udfordrende baner med fantastiske scenerier. Når I har gennemført de første baner, kan du vælge at designe dine egne. Du får brug for alle dine kreative evner til at lave sjove baner fra bunden. Når du er færdig, kan du dele banerne med andre spillere på internettet!

1. juli 2009

Lego i biblioteket

Så er den store sand/lego-kasse kommet frem i biblioteket. Det er helt fantastisk med alt det lego. Man kan faktisk ligge nede i kassen og lave lego-engle. Kom ned og byg og se om du kan blive væk i legokassen.