I dag har det været en typisk mandag, en masse tid på kontoret og så ned i udlånet og hjælpe lånere.
På et tidspunkt kommer der en meget ulykkelig pige hen, hun har glemt sin telefon på biblioteket og kan nu ikke finde den. Hvor er det synd for hende. Vi leder og leder, men kan ikke finde den. Vi ringer til den, men ingen genkendelig lyd fra den. Desværre er den bare væk. Hun er næsten utrøstelig og det samme er jeg. Det er ulykkeligt at miste sin telefon. Heldigvis dukker den op igen, den var blevet forlagt derhjemme.
Manglende mobiler er desværre et problem. De fleste af gangene finder vi dem igen, men husk nu de mobiler. Få dem med jer.
Og husk hvis du finder en herreløs mobil på biblioteket, så skynd dig hen til personalet med den. Jeg ved der er en der er rigtig ked af det og mangler den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar